Farlig blå drik i omløb på Dølle
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Tre unge bevidstløse efter at have drukket fælgrens og kaustisk soda.
Tre unge, en 16 og to 17-årige, blev i nat klokken 01.20 fundet bevidstløse på Døllefjelde-Musse Markedet og kørt til Nykøbing Sygehus.
Lørdag morgen kunne de unge fortælle til Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, at årsagen er en blå væske, som netop nu er i omløb på markedet.
Den blå væske er efter sigende en blanding af fælgrens og kaustisk soda, og når man indtager den, giver det en effekt a la det ulovlige partystof fantasy.
De unge fra henholdsvis Maribo og Rødby, fortæller, at de havde købt væsken i en halvliters-flaske i ølteltet på markedet, men at væsken bliver solgt fra otteliters-dunke.
I værste tilfælde kan indtagelse gøre, at man får åndedrætsbesvær og mister bevidstheden, som det skete med de unge.
En fjerde ung i samme alder fra Nakskov kom også med på sygehuset, da han slet og ret havde drukket for meget alkohol.
Seneste artikler
100 år gammel hemmelighed dukker op på Lolland
Væltet træ ramte hus
Benny Damgaard vraget: - Drønærgerligt
Han skaber fællesskab for udsatte: Nu har Nicolai fået en pris
Færgekaos får ægtepar til at droppe campingplaner på Femø
Mest læste artikler
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket
Væltede træer efter stormvejr
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Lokal fiskebar i fornemt selskab: Kan snart blive Danmarks bedste