Annonce
Forside

Femern fastholder sænketunnel trods tysk miljøkritik

Selv om en tysk miljøvurdering fastslår, at en boretunnel under Femern Bælt vil gå mindst ud over dyr og planter på havbunden, har selskabet bag Femernforbindelsen valgt at holde fast i en billigere løsning med en sænketunnel.

Omfattende miljøundersøgelser har nemlig vist, at ingen løsninger vil have så alvorlige miljømæssige konsekvenser, at de ikke kan godkendes i Danmark eller i Tyskland, oplyser teknisk direktør i Femern A/S, Steen Lykke, i en pressemeddelelse.

- Miljøkonsekvenserne af sænketunnelen på det marine miljø er begrænset til anlægsfasen. Efter at byggeriet er afsluttet, vil det marine miljø ikke længere være påvirket og vil komme sig over de midlertidige virkninger, siger Steen Lykke.

Den tyske miljøvurdering, som er bestilt af Femern A/S, blev torsdag fremlagt på et møde i den tyske by Oldenburg.

Hos Slesvig-Holstens Naturfredningsforening hæfter man sig ved, at havbunden ifølge miljørapporten vil blive hvirvlet op ved en sænketunnel. Samtidig bliver alger og søgræs dækket under byggeriet.

- Så det er klart, at vi entydigt foretrækker en boretunnel, fordi denne ikke påfører havmiljøet økologiske skader, siger foreningens formand, Volkher Looft, til radiostationen NDR Welle Nord.

Han tror, at Femern A/S udelukkende holder fast i sænketunnelen af økonomiske årsager, da den ifølge selskabet ventes at være knap 9,7 milliarder kroner billigere end en boretunnel. Men det afviser Femernselskabet.

- Det er ikke kun økonomiske hensyn. Vi ved, at vi kan bygge en sænketunnel sikkert. Hvis vi skulle bygge en boretunnel, så ville det være på kanten af, hvad der er teknisk muligt, siger kommunikationschef Ajs Dam til Ritzau.

Den danske VVM-undersøgelse om miljøkonsekvenserne ved byggeriet kom i juni og er frem til 20. september sendt i offentlig høring.

I 2010 kom det frem, at Femernforbindelsen kommer til at koste betydeligt mere end de 33 milliarder kroner, der oprindeligt var estimatet. Prisen ventes i stedet for at blive på omkring 40,7 milliarder kroner.

Tidsplanen er forsinket med tre år, og Femernforbindelsen ventes klar i 2021. Det første spadestik skal tages i 2015.

/ritzau/

Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM