Skæve meningsmålinger må give selvransagelse, vurderer ekspert.
Ingen meningsmålinger kom rigtig tæt på det faktiske valgresultat. Gallup ramte mindst forkert blandt de otte meningsmålingsinstitutter, der alle som en undertippede Venstre.
Derfor bliver der nok tænkt en del tanker om, hvad der gik galt hos institutterne, vurderer Kresten Roland Johansen, der er ekspert i meningsmålinger og ansat på Journalisthøjskolen.
- Der er noget, der tyder på, at de har haft sværere ved at finde ud af, hvad tvivlerne ville stemme den her gang, siger Kresten Roland Johansen og fortsætter:
- For Venstres vedkommende tyder det på, at de har undervurderet effekten af, at man tager det sikre valg, når man står i stemmeboksen.
Målingerne før valget gav Venstre mellem 23 og 25,4 procent af stemmerne. Men partiet endte med at få 26,7 procent af stemmerne.
Til gengæld overvurderede de De Konservative, der kun fik 4,9 procent af stemmerne. Så lidt havde ingen af prognoserne spået partiet.
Alle meningsmålinger overtippede rød bloks flertal, der endte med at blive på 50,3 procent af stemmerne.
Kresten Roland Johansen ser ingen oplagt forklaring på, hvorfor meningsmålingerne ramte ved siden af.
Faktisk ramte de bedre i 2007, hvor den bedste måling fra Megafon blot var 1,2 procentpoint fra det rigtige resultat. Til sammenligning var Gallup ved dette valg 2,4 procentpoint fra at ramme plet.
- Jeg tror, de selv er skuffede nu. For alle havde regnet med, at de ville ramme mere præcist. Der kommer nok til at ske noget efterrationalisering rundt omkring, siger forskeren.
Når Gallup klarer sig bedst, skyldes det ifølge Kresten Roland Johansens dels, at den seneste Gallup-måling havde mange flere svarpersoner end de andre målinger.
Men den afgørende hemmelighed ligger i, hvordan institutterne vægter svarpersonernes svar. Og den hemmelighed holder de for sig selv.
/ritzau/