Annonce
Forside

Lærere til kæmpedemo: Vi står sammen

Det var torsdag eftermiddag ikke til at bevæge sig hverken den ene eller den anden vej, hvis man ligesom cirka 35.000 lærere havde indfundet sig på Christiansborg Slotsplads.

I forbindelse med torsdagens lockout-demonstration pumpede musik ud over den store menneskemængde, der med løftede bannere og diverse slogans på tøjet ville sende et klart signal til arbejdsgiverne og regeringen på den anden side af Christiansborgs mure.

"Normaliser regeringen," lød det på et banner, mens andre udtrykte et lignende ønske iført røde t-shirts med påskriften "Samarbejde fremmer forståelsen".

En af de fremmødte, Merete Hoffmann, der er lærer på Gammel Hasseris Skole i Aalborg, havde taget den lange tur til København for at vise, at lærere i hele landet står sammen.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at vi har et fælles fodslag, og at de må lytte til, hvad der er fornuftigt i det her. Det vigtigste er at sende et klart signal til politikerne, siger hun.

Sammen med tre kolleger var hun kørt fra Nordjylland til København for at kunne deltage i stordemonstrationen, som lærerne har døbt "Lærerne er de første - Hvem bliver de næste?"

Ifølge Merete Hoffmann har omkring 2600 nordjyder taget samme tur som hende selv for at slutte sig til demonstrationen.

- Vi har haft problemer med at finde sæder i busserne, så ja, der har været mange, siger hun.

Andre lærere har ikke taget samme lange tur, men er kommet til Christiansborg med et lignende ønske.

Således var Katja Nielsen og Jesper Bundgaard, begge lærere ved Nordvestsjællands HF og VUC, også mødt op for at vise, at der er et fællesskab på uddannelsesområdet.

- Stemningen er rigtig god, og det skaber et godt fællesskab mellem de forskellige uddannelsesretninger, siger Jesper Bundgaard.

- De kan ikke spille os ud mod hinanden. Vi vil alle sammen vise, at vi ønsker den danske model, hvor man forhandler, i stedet for at regeringen går ind og afskaffer den frie forhandlingsret, lyder det fra Katja Nielsen.

Demonstrationen er arrangeret af Danmarks Lærerforening i et samarbejde med andre fagforbund, som støtter lærerne i deres konflikt med staten og Kommunernes Landsforening (KL).

/ritzau/

Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM