I stedet for at svede foran tavlen og være mælkeduks i frikvarteret må mange folkeskoleelever tilbringe hverdagen uden for skolen, så længe deres lærere er lockoutet af Kommunernes Landsforening (KL).
Konflikten rammer over en halv million elever, og for forældrene til især de yngste er det store spørgsmål: Hvem skal passe børnene?
Det har været det store dilemma, men måske et dilemma, der har været med til at bringe folk sammen.
- Det er blevet den der med, at nu er der snestorm, og så skal vi hjælpe hinanden. Man lukker både sit hjem og sin virksomhed op og rækker hånden ud til naboen for at hjælpe til. Det synes jeg, vi oplever rigtig meget af, siger Mette With Hagensen, der er landsformand for Skole og Forældre.
Og forældrenes styrkede sammenhold kommer ikke kun dem selv til gode, det kan også have en effekt på deres børns sammenhold. Det forklarer Niels Morre, der er psykolog og formand for kommunalt ansatte psykologer.
- Det kan have en meget stor betydning for et klassefællesskab, hvis forældrene lærer hinanden godt at kende. Det har en positiv virkning på elevernes sammenhold i klassen, siger han.
Klassens sammenhold under lockouten bliver dog kun bedre, hvis forældrene formår at samarbejde om et pasningstilbud, der gælder alle børnene.
- Så grib knoglen, ring til Andreas og spørg, om ikke også han vil passes sammen med dine børn, lyder opfordringen fra Niels Morre.
Ud over at forældrenes samarbejde under lockouten smitter af på børnenes sammenhold, kan det gøre det lettere for forældrene at bruge hinanden fremover.
- Med sammenholdet bliver det lettere at kontakte hinanden og sige, jeg har altså et problem i dag. Det bliver mere naturligt at melde sig til arrangementer både i skolen og privat, fordi man lærer hinanden bedre at kende, siger Mette With Hagensen.
/ritzau/