Den 15. september 2008 var for mange mennesker dag et i den finanskrise, som store dele af verden stadig kæmper med følgerne af.
Den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gik konkurs, efter at bankverdenen og den amerikanske stat havde opgivet at redde den, og det sendte en tsunami gennem finansverden.
Kurserne styrtdykkede, og bankerne stoppede med at låne penge til hinanden af frygt for at miste dem ved nye kollaps.
- Det var et interessant eksperiment, som blev meget omkostningsfuldt. Det bekræftede, at der var nogle banker, der var systemisk vigtige, og som man derfor ikke kan lade gå ned, konstaterer Per H. Hansen, professor i bankhistorie ved CBS.
Lehman Brothers havde som mange andre banker investeret massivt i risikable papirer for lånte penge. Derfor var konsekvenserne af krakket også et bevis på den "moral hazard", som risikerer at opstå i de største banker.
For når bankerne bliver så store, at man ikke kan lade dem krakke, hvorfor skulle de så ikke tage store chancer i deres investeringer, hvis de alligevel bliver reddet, når det går galt?
Det dilemma fyldte meget i debatten efter Lehmans fald, men fem år senere, er der endnu ikke implementeret tiltag, der forhindrer en gentagelse, mener Per H. Hansen
- Der er ikke blevet ændret noget grundlæggende på systemet, som tilsiger, at vi ikke om 5-10 år kan komme ind i noget tilsvarende, påpeger professoren.
Der har dog været foreslået og arbejdet med forskellige tiltag, som for ham at se vil eliminere "moral hazard"-problemet.
- Man arbejder med krav om ekstra egenkapital for de systemisk vigtige banker. Internationalt er der snak om, at man ud over egenkapitalen vil sætte et loft for gearingen (forholdet mellem gæld og egenkapital, red.).
Mens professoren mener, at der skal yderligere kapitalkrav og et gearingsloft til, før man har elimineret "moral hazard", så føler direktøren for bankernes brancheforening, Finansrådet, at defekterne i systemet er rettet.
- De diger, du har opbygget i dag, er så mange, at det vil være fornuftigt at se, hvilken indvirkning de har, før man indfører flere, siger Jørgen A. Horwitz.
/ritzau/