Annonce
Forside

Røde vil sætte sig på Grønlands mandater

Grønlænderne sender atter to røde mandater i Folketinget. Det viser en ny meningsmåling.

Rød blok nyder fortsat godt af grønlændernes opbakning. En ny meningsmåling fra HS Analyse for den grønlandske avis AG viser en solid vælgeropbakning til landets to røde partier, der dermed atter sætter sig på begge de grønlandske pladser.

Dermed er der umiddelbart ingen hjælp at hente for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og blå blok fra de nordatlantiske mandater, hvis valget torsdag ender med at blive tæt.

Grønlands to venstreorienterede partier, IA og Siumut, står til ikke færre end 71,5 procent af stemmerne - en fremgang i forhold til valget i 2007 på 6,1 procentpoint.

Størst bliver IA, der går 4,8 procentpoint frem og står til at få 38,1 procent af stemmerne. Siumut får 33,4 procent - en fremgang på 1,3 procentpoint.

Blandt de borgerlige partier er Demokraterne fortsat størst med en tilslutning på 16,2 procent - hvilket er 2,1 procentpoint mindre end ved valget i 2007. Atassut går tilbage med hele fire procentpoint og ender på 12,3 procent af stemmerne.

Målingen tyder desuden på, at det bliver IA's Sara Olsvig og Siumuts Doris Jakobsen, der skal repræsentere Grønland i det danske Folketing.

I alt har 612 repræsentativt udvalgte personer deltaget i undersøgelsen.

Ud over Grønland har også færingerne to mandater i Folketinget. Her viser den seneste måling fra sidste uge, at der bliver et blåt og et rødt mandat.

Ved valget i 2007 var Færøernes blå mandat afgørende for, at regeringen kunne se bort fra Ny Alliance - Nu Liberal Alliance - i regeringsdannelsen. I 1998 var det ligeledes en færing, der afgjorde, at Poul Nyrup Rasmussen (S) blev på statsministerposten.

Valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet vurderer, at det vil føre til en mere stabil regering, at de nordatlantiske mandater ikke ser ud til at blive tungen på vægtskålen denne gang, fordi rød blok i forvejen har føringen.

- Hvis det kom til at hænge på de nordatlantiske mandater, så ville der være mulighed for at få ting igennem ved at true sig til nogle krav. Det så man i 1998, hvor det afgørende færøske mandat fik betydning for valget af Folketingets formand, siger han.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer