Sidste punktum er sat for EU's landbrugsreform

- Det er en historisk dag for EU's landbrugssektor, vi i dag er vidne til - efter tre lange års diskussioner mellem medlemslandene og de øvrige EU-institutioner, siger landbrugsminister i EU-formandslandet Litauen Vigilijus Jukna på et pressemøde.

Efter et årelangt forhandlingsforløb er det færdige kompromis mellem medlemslandene og EU-Parlamentet klar til at træde i kraft fra 2015 efter et overgangsår i 2014.

- I forhold til implementeringen af reformen har EU-Kommissionen arbejdet ekstremt hårdt med medlemslandene og EU-Parlamentets eksperter i de seneste uger.

- Nu ligger bolden hos medlemslandene, som skal beslutte, hvordan de vil implementere reformen ud fra de muligheder, aftalen giver, siger EU's landbrugskommissær, Dacian Ciolos.

I den nye aftale er medlemslandene og parlamentet blandt andet blevet enige om et såkaldt blødt loft over den direkte støtte til store landbrug.

Landbrug, der får over 1,1 millioner kroner i støtte, får reduceret deres udbetalinger herover med fem procent - det drejer sig dog ifølge Fødevareministeriet kun om meget få danske landbrug.

Derudover skal medlemslandene lave en "sort liste", der skal hjælpe med at sikre, at de direkte udbetalinger kun går til aktive landmænd.

På den måde ønsker EU at sikre, at virksomheder som lufthavne eller sportsklubber ikke får støtte, medmindre de kan dokumentere, at en stor del af deres indkomst kommer fra landbrug.

Samtidig skal den nye reform støtte unge landmænd i EU med 25 procent ekstra tilskud til op til 90 hektar.

Klimaindsatsen er tænkt ind i landbrugspolitikken, hvoraf mindst 30 procent af pengene skal bruges på klimarelaterede projekter.

Kravet har været en stor prioritet for den danske regering og for den danske klimakommissær, Connie Hedegaard, og det skal på sigt skabe bedre muligheder for at investere i klimavenligt landbrug.

Landbrugspolitikken udgør cirka 40 procent af EU's samlede budget på lidt over 1000 milliarder kroner om året.

/ritzau/