Det er nu bekræftet, at Aalholm Slot i Nysted er solgt. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
For en uge siden blev omtale af et salg afvist - nu bekræfter familien Husted-Andersen, at salget er en realitet.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
AALHOLM Efter en "længerevarende og velovervejet beslutningsproces" har familien Husted-Andersen solgt Aalholm Gods med tilhørende slot og 3.900 hektar skov og jord. Det oplyser godset til Folketidende.
Køberen ønsker at være anonym, og salgsprisen offentliggøres ikke, men handlen sker som en virksomhedsoverdragelse. Det betyder, at driften og samtlige medarbejdere fortsætter under det nye ejerskab.
Så sent som for en uge siden skrev Folketidende om en mulig handel, men det blev afvist fra flere sider - blandt andre af mægler Asger Olsen, der tidligere har stået for salget af en række af Aalholms skove. Men i går, torsdag, faldt handlen på plads, oplyser han nu.
- Sådan noget foregår altid i diskretion, og det er selvfølgelig ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er en stor proces at sælge et af Danmarks største godser, og der er mange følelser involveret. Det er ikke kun penge, overhovedet ikke, siger han.
Familien Husted-Andersen har ejet Aalholm Gods siden 1995, og det glæder familien, at køberen vil køre Aalholm Gods samlet videre, således at godset bevares og sikres som en af Lollands største og mest markante historiske jordbrugsejendomme.
Seneste artikler
Millioner kan blive guld værd for Sydhavsøerne
To sigtet for butikstyveri: Gemte varer i barnevogn
Omstridt centerchef hjemsendt fire dage efter kritisk rapport
Nedgang i resten af landet: På Fejø fortsætter succesen
Mand fundet død i Maribosøerne
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland