NYKØBING: Da 3.g eleverne på Nykøbing Katedralskole i 2022 år gik op til deres mundtlige forsvar af den skriftlige opgave SRP, afsluttede de med et gennemsnit på 8,3. Men kigger man på den socioøkonomiske reference, burde gennemsnittet have ligget på 7,2.
- 12 er den mest almindelige karakter, der uddeles i SRP-forsvaret på vores gymnasium. Det gælder ikke i de andre fag, så det er bemærkelsesværdigt, hvorfor det netop går så godt i denne opgave, forklarer rektor Morten Pape Nielsen.
Han understreger, at der er ekstern censur på både opgaven og det mundtlige forsvar.
Set over en tre-årig periode har Nykøbing Katedralskole hvert år ligget i top 4 på landsplan, og de gode resultater forventes at fortsætte i år.
Hvem, de tre andre gymnasieskoler er, ved han ikke. Og der er en mulighed for, at det er private institutioner. Hvis det er tilfældet, gør det katedralskolens resultat endnu mere særligt, da private skoler generelt scorer højere end de offentlige.
Det er da også en udvikling, som flere andre rektorer og uddannelsesledere har bemærket, og derfor har studievejleder Anne R. Rosendahl netop holdt et oplæg for gymnasier fra resten af landet.
At forsvare sin egen opgave
Ingen kan med sikkerhed sige, hvad der gør forskellen. En del af forklaringen kan være, at eleverne selv har en stor rolle i at vælge det rette emne, som herefter skrives med udgangspunkt i to fag, for eksempel matematik og kemi eller musik og historie.
Fakta
- Den socioøkonomiske reference er et modelberegnet gennemsnit, der viser uddannelsesinstitutionens forventede gennemsnit, når der er taget højde for elevernes baggrund.
- SRP står for Studieretningsprojekt og er en eksamensopgave, der skrives i 3.g. Eleverne afleverer opgaven, der er skrevet i en kombination af to fag, før påske. Herefter hører de ikke noget, før de til sommer skal forsvare opgaven mundtligt overfor de to fagvejledere og en ekstern censor.
- Her får de en karakter, der noteres dobbelt på eksamensbeviset - den gælder nemlig for både den mundtlige og skriftlige præstation. Derfor er netop SRP-opgaven en vigtig eksamen for gymnasieeleverne.
Og det med at tænke flerfagligt sker ganske tidligt i 1.g, før eleverne overhovedet har valgt deres studieretning for resten af gymnasietiden, forklarer Anne R. Rosendahl.
- Vi træner også forskellige dele af skriftlighed undervejs med fokus på henholdsvis analyse, præsentation, og den gode indledning. På den måde får vi det trænet i små bidder frem for i en stor klods, som de får ned over hovedet til sidst i skoleåret.
Er det simpelthen det, der er hemmeligheden?
- Det er i hvert fald vores bud på noget af det, siger hun.
Uddannelsesleder Mette Pryds tilføjer, at man udover skriftlighed også træner det mundtlige forsvar, så de bliver fortrolige med at forsvare en opgave, de selv har skrevet.
Besøger universiteter
Èn af de elever, der er på vej til at skrive sin SRP-opgave, er Huda Altibay. Hun skriver om kunstig intelligens i dansk og matematik og har selv haft et stort medansvar i valget af sit emne.
- Det kan være en årsag til, at vi klarer os godt. For vi finder et emne, der er interessant for os, og det giver en stor skrivelyst. Det går bare derudad, og når vi skal op til forsvaret, ved vi rigtig meget om det emne, forklarer hun.
Morten Pape Nielsen, rektor, Nykøbing KatedralskoleVores vigtigste og største mål er at fastholde eleverne. Det gør vi for deres og vores og for landsdelens skyld.
Da Svend Rauff sidste år skrev sin SRP-opgave i matematik og kemi, fik han lov at tage til Aarhus Universitet for at låne deres laboratorium til at lave forsøg.
- I år ved jeg, at flere elever tager til Københavns Universitet, og det at komme lidt ud af huset gør det lidt mere spændende. Og interessen for emnet stiger, fordi man bruger mere tid på det.
I år er han og tre andre af de dygtigste studenter fra sidste års årgang ansat som såkaldte 4.g'ere, der vejleder skolens elever i næsten alt andet end det faglige, når der skal skrives opgave. Som en ven og mentor.
Karakterer er ikke alt
På katedralskolen oplever uddannelsesleder Mette Pryds ikke, at man som sådan gør noget unikt, selvom hun gerne deler deres erfaringer, når andre spørger.
Og selvom det er stort for en rektor at se sine elever komme ud fra en eksamen med en god karakter, betyder det ikke alt, tilføjer Morten Pape Nielsen.
- Vores vigtigste og største mål er at fastholde eleverne. Det gør vi for deres og vores og for landsdelens skyld. Vi bliver glade, når de klarer sig godt, og når de oplever at blive taget i hånden igennem et svært forløb. Der er mange ting, der er vildt svære i forbindelse med den SRP-eksamen. Og det er dejligt, når det lykkes.