Annonce
Guldborgsund

Nu er supermarkedet et skridt tættere på

Det er her i Nettos nuværende lokaler i Vestergade i Stubbekøbing, at den nye butik slår dørene op. Foto: Bjarne Arildsen
Nu er aftalen godkendt, og butikskæden overtager de nye lokaler i starten af februar.

Det er rykket endnu tættere på, at Stubbekøbing får et nyt supermarked.

Efter Salling Group fik godkendt købet af en række Aldi-butikker, blev det meldt ud, at Netto flytter ud af de nuværende lokaler på Vestergade. I netop de lokaler skal supermarkedskæden Spar rykke ind.

Og nu er aftalen mellem Dagrofa, der står bag blandt andet Spar, og Salling Group blevet godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har set frem til denne godkendelse, så vi rigtigt kunne fortælle den gode nyhed og komme i gang med arbejdet. Det kan vi nu, og vi glæder os til at komme til Stubbekøbing, siger Esben Keller, der er kædedirektør i Spar, Min Købmand og Let-Køb, i en pressemeddelelse.

Det er nu også på plads, at Spar overtager de nye lokaler den 7. februar. Men hvornår butikken kan slå dørene op for stubbekøbingerne, er fortsat uvist. Tidligere meldinger har lydt på første kvartal af 2024.

- Vi vil gerne have, at bygningen passer til vores tanker om SPAR. Derfor skal vi i gang med en lille ombygning og renovering af lokalerne. Vi ser på butikstegninger lige nu, og vi planlægger, hvordan det hele skal se ud. Vi bestræber os på at åbne hurtigst muligt, men vi forventer, at der kommer til at gå lidt tid, før vi åbner en ny og lækker Spar-butik i Stubbekøbing, siger Esben Keller.

På nuværende tidspunkt er der blot to Spar-butikker på Lolland-Falster, som begge ligger i Nykøbing. Derudover er der fire Min Købmand-butikker på Lolland, samt to steder på Falster, mens Let-Køb findes fem steder på Lolland og Falster samt på Fejø.


  • Det er her i Nettos nuværende lokaler i Vestergade i Stubbekøbing, at den nye butik slår dørene op. Foto: Bjarne Arildsen
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik