Byrådsmedlem forlader parti i knæ

GULDBORGSUND: I 2020 havde Nye Borgerlige 300 medlemmer i Guldborgsund Kommune. I dag har de 36 medlemmer. Det får nu partiets eneste byrådsmedlem til at melde sig ud af partiet.

- Hele bestyrelsen gik sidste år, og siden da har jeg stort set været alene. Jeg har ikke noget bagland, og det er svært, siger Paw Hallandson, der tilskriver den store medlemsflugt alt den ballade, som har været blandt partiets medlemmer på Christiansborg -ikke mindst omkring formandsskabet.

Paw Hallandson fortæller, at der har været optræk til at samle Lolland og Guldborgsund i en organisation, men at ingen fra Guldborgsund ville det.

- Der var vist en enkelt, og det bliver for sløvt, understreger han.

Du peger på den interne uro i partiets top som hovedårsag til den lokale medlemsflugt. Men en lokal afdeling af et parti kan vel godt fungere, selvom der er problemer på Borgen?

- Hvis det ikke var væltet på Borgen, var det heller ikke væltet her, mener Paw Hallandson, der har hørt på en del drillerier fra sine byrådskolleger omkring partiets deroute.

- Jamen, det er jo sådan nogle hyggedrillerier, hvor de kan finde på at bemærke, at jeg har tabt mig ... i min organisation. Det er kærligt ment.

Paw Hallandson har været politisk interesseret siden midten af 1990'erne, hvor en kæreste var medlem af SF. Selv blev hans første medlemskab af Dansk Folkeparti, inden han i januar 2020 meldte sig ind i Nye Borgerlige.

- Der skulle ske noget andet, og Nye Borgerlige stak næsen frem. En kammerat foreslog partiet, og jeg undersøgte det nærmere. Det var anderledes, og man råbte op omkring, at der skulle styr på indvandringen med tre ufravigelige krav. Det har nok kostet for meget, mener han.

Som løsgænger får Paw Hallandson ikke noget større bagland, men det er ikke så væsentligt.

- Jeg har opbakning fra folk i min personkreds, siger han og afviser, at han kunne være på vej ind i et andet af byrådets partier eller lister.

Kunne du finde på at danne dit eget?

- Det er ikke noget, jeg har talt om. Jeg bliver løsgænger, fordi baglandet er smuldret, så jeg må finde andre måder at være i politik på. Der skulle ske noget andet. Det måtte jeg erkende.

Paw Hallandson har nu siddet i byrådet siden 2021. På valgplakaten ved sidste valg havde han sloganet "Borgerne først." Det vil han også have ved det kommende valg.

- Det er borgerne, der bor her. Dem skal vi ikke bare høre i en eller anden skinmanøvre, hvor alt alligevel er besluttet på forhånd. Dem skal vi virkelig lytte til.

Kan man skabe de gode vilkår for erhverv og udvikling og samtidig gøre det? 

- Det kan man, hvis man gør det sammen og inddrager borgerne, inden man beslutter sig på forhånd.

Det lyder ikke som om, du mener demokratiet har det så godt i kommunen ...

- Flertallet styrer, så på den måde har demokratiet det vel godt. Men ligesom i landspolitik er rigtig meget forudbestemt. Direktionen indstiller ét og det vedtages som regel, lyder det.

Som oppositionspolitiker er det en klassisk politisk øvelse at kritisere flertallet. Og det er Paw Hallandson heller ikke bleg for. Han mener for eksempel, at kommunen bruger for mange penge på konferencer og på sådan noget som deltagelsen i Folkemødet på Bornholm. Om sidstnævnte siger han:

- Bare for det beløb ville man kunne sikre to børn en specialindsats i folkeskolen. Mine kolleger vil sikkert skyde mig i skoene, at jeg har været med på Folkemødet, og det er sandt. Så ved jeg, hvad det er - og helt ærligt, jeg har svært ved at få øje på, hvordan det gavner borgerne helt konkret.

Blandt de ting, han ønsker kommunen gør anderledes, er for eksempel at inddrage borgerne bedre - også for investorernes skyld.

- Vi er selv skyld i, at investorer vender i døren, når vi som kommune ikke sikrer opbakning til projekter, før vi beder dem om at komme med et oplæg, der ofte koster dem én million kroner.

Og på socialområdet er der brug for at gentænke løsninger, mener Paw Hallandson.

- Vi skal måske spørge os selv om sådan noget som en anbringelse kan undgås og hvordan? Kan familierne hjælpes bedre? Grundlæggende mener jeg, vi skal spørge os selv meget mere, om vi kan gøre det anderledes, så pengene rækker længere.