Annonce
Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Klaus Jensen, medejer af vognmandsfirmaet Brdr.jensen Godstransport A/S i Nørre Alslev, har anskaffet sig en unik lastbil fyldt med portrætter af Nik & Jay. En gruppe, der har fulgt Klaus Jensen i dårlige og gode perioder af hans liv. Privatfoto
Vognmanden Klaus Jensen har anskaffet sig en ny lastbil, prydet med portrætter af Nik & Jay, og bag dette valg gemmer sig en rørende familiehistorie.

Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel var Klaus Jensens fornavn skrevet med C. Derudover stod der, at Pernille Kappel og Klaus Jensen havde overtaget faren og morens vognmandsfirma. Det er rettelig faren og farbroen. 

En mandag morgen i 2005 kører Klaus Jensen med radioen tændt. Dagen forinden mistede han sin søster Susanne i en trafikulykke.

Vognmanden sidder i lastbilen og lytter til de skiftende numre, da Nik & Jay overtager sendefladen. To unge mænd fra Værløse brager ud af højtalerne. En pop-duo, der skulle få en afgørende betydning for Klaus Jensens liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klaus Jensen ejer i dag sammen med den anden søster Pernille Kappel vognmandsfirmaet Brdr.jensen Godstransport A/S i Nørre Alslev, og da firmaet skulle anskaffe sig to nye lastbiler, var der ingen tvivl om, hvad - eller rettere hvem - der skulle pryde den ene.

Det skulle selvfølgelig være Nik & Jay.

Når et lys slukkes

Samme år, som søsteren døde i en trafikulykke, fik Klaus Jensen sønnen Kasper. "Når et lys slukkes" af Nik & Jay fik næsten profetisk betydning. Søsterens lys var slukket, Kaspers tændt.

- Det gav mig en tro på, at lige meget hvad der sker i livet, er der en mening med det hele, fortæller Klaus Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lastbilens ene side er dedikeret til søsteren, der gik bort i 2005. Samme år fik Klaus Hansen sønnen Kasper, derfor er der på siden citatet: "En helt normal dag. Et helt specielt liv. Forsvinder på et øjeblik. Men jeg tror på at, når et lys slukkes, så tændes der et nyt." Privatfoto

Næsten 20 år efter har Klaus Jensen fået 'Nik & Jay'-lastbilen. Og citatet "Når et lys slukkes, så tændes der et nyt," står skrevet på siden, og minder ham, om den søster han mistede.

Men at bilen overhovedet kom ud at køre, kunne ikke lade sig gøre uden Pouls Bremseservice A/S i Sakskøbing, der har bygget lastbilen op.

Den lokale forankring er nemlig afgørende for Klaus Jensen:

- Vi går meget op i det lokale, så når der skulle bruges så mange penge, skulle de selvfølgelig lægges lokalt, som vognmanden siger. Malerarbejdet kunne dog ikke klares på Sydhavsøerne. Mosegaards Autolakering har klaret grundmalingen, mens den spanske kunstner Ray Hill har stået for portrætterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tættere på himlen

Søsterens bortgang var ikke den eneste tragiske begivenhed, Klaus Jensen oplevede i 00-erne. Året efter hendes død og sønnens fødsel, blev sønnen fejlopereret. En operationen, der endte tragisk.

- Jeg kørte selv hver dag, også i udlandet, og var derfor ikke altid hjemme, men musikken gjorde, at det hele blev nemmere. Jeg lyttede meget til "Tættere på himlen," min søster havde ingen børn, men nu kom han (Kasper, red.) tæt på hende, siger Klaus Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet...

I lastbilen står både søsteren og sønnens navne skrevet. Privatfoto

Lastbilens front er nu til minde om sønnen, højresiden til søsteren, og deres navne står skrevet bag Klaus Jensen, når han sidder ved rattet. Og selv mange år efter de skæbnesvangre år bruger Klaus Jensen musikken til at give mening til en tilværelse, der til tider synes frataget alt håb.

- Jeg lytter altid til dem og tager gerne til deres koncerter. Musik har altid været en stor del af mit liv, og i mine helt unge år var jeg dj. De to knægte kom fra røv og nøgler og startede en helt ny musikgenre op. De er blevet som et folkefænomen i stil med Gasolin, og da vi var i Royal Arena og se dem, spændte publikum fra de helt unge til gamle.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fronten er til minde om Klaus Jensens afdøde søn Kasper. Her står der et citat fra sangen "Tættere på himlen" af Burhan G og Nik & Jay. Privatfoto
Artiklen fortsætter efter annoncen

Studenterkørslen

Når det er sommer kører mange studenter rundt i vognmandfirmaets lastbiler, og Klaus Jensen håber, at den nye lastbil kommer til at tiltrække endnu flere.

- Vi har kørt mange både i København, fra Nykøbing og Nakskov, og jeg håber, at lastbilen kan være et trækplaster, at nogen synes, det kunne være fedt at køre rundt i den i stedet for det samme gamle lort. Den skulle gerne skabe noget opmærksomhed, og det har den faktisk allerede gjort, siger Klaus Jensen. Der allerede er blevet kontaktet af tyske journalister fra lastbilsmagasiner, der meget gerne vil høre mere om den helt unikke bil.

Lastbilen er ikke alene til minde om søsteren og sønnen, men også en jubilæumsbil. I år har familievirksomheden, der tidligere var ejet af Klaus Jensen og Pernille Kappels far og farbror, eksisteret i 55 år.

  • Klaus Jensen, medejer af vognmandsfirmaet Brdr.jensen Godstransport A/S i Nørre Alslev, har anskaffet sig en unik lastbil fyldt med portrætter af Nik & Jay. En gruppe, der har fulgt Klaus Jensen i dårlige og gode perioder af hans liv. Privatfoto
  • Lastbilens ene side er dedikeret til søsteren, der gik bort i 2005. Samme år fik Klaus Hansen sønnen Kasper, derfor er der på siden citatet: "En helt normal dag. Et helt specielt liv. Forsvinder på et øjeblik. Men jeg tror på at, når et lys slukkes, så tændes der et nyt." Privatfoto
  • I lastbilen står både søsteren og sønnens navne skrevet. Privatfoto
  • Fronten er til minde om Klaus Jensens afdøde søn Kasper. Her står der et citat fra sangen "Tættere på himlen" af Burhan G og Nik & Jay. Privatfoto
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem