Den stædige og flittige dagdrømmer

Kunstanmeldelse - Fem ud af seks stjerner

Han var den yngste i Skovgaard-dynastiet. Og sammen med søsteren Susette Cathrine har Niels Skovgaard oftest stået i skyggen af sin berømte far P.C. Skovgaard og storebroren Joakim.

Men barren var også sat højt i den kunstbegavede familie, hvor faderen Peter Christian Skovgaard var en af de helt tunge drenge i guldalderens landskabsmaleri. Og hvor storebror Joakims hovedværk jo er den gigantiske udsmykning af Viborg Domkirke fra 1897-1906 med freskoer fra Det Gamle og Det Nye Testamente.

Nu får vi imidlertid en unik lejlighed til at lære Niels Skovgaard bedre at kende med den første samlede retrospektive præsentation af ham og hans værker i næsten 80 år.

Med knapt 150 værker af den mangesidede, begavede kunstner, der levede fra 1858 til 1938 tilbyder Fuglsang Kunstmuseum os en ødsel indføring i Niels Skovgaards livssyn og ofte overdådige kunst. Og tak for det. For her er resultaterne fra en mand, hvis værker vi ikke troede, at vi kendte. Men som vi for en dels vedkommende alligevel genkender.

Tag for eksempel vignetten på Højskolesangbogen med strofen "Så syng da Danmark, lad hjertet tale". Eller Magnusstenen i granit fra 1898, som er opstillet i det historiske anlæg i Skibelunde Krat, og som udstillingen byder på en kopi af. Eller skulpturen af digterpræsten N.F.S. Grundtvig i Vartovs Grønnegård fra 1932.

Apropos Grundtvig så både døbte og konfirmerede han Niels Skovgaard. Og faktisk var dagdrømmeren Niels Skovgaard i mange af sine værker inspireret af Biblens fortællinger. Han har således også stået for udsmykninger og altertavler i en del danske kirker.

I sine unge år rejste Niels Skovgaard meget udenlands. Blandt andet til Grækenland og Italien, hvor han lod sig inspirere af såvel naturen som af de kulturelle forskelligheder, han her mødte.

En af disse oplevelser fik han 25. december 1888 i den lille græske by Megara vest for Athen, hvor han oplevede den lokale folklore i form af kvindedansen Trata. Denne dans, hvor kvinderne var iført farvestrålende folkedragter, betog Niels Skovgaard så meget, at han i en tid slog sig ned i den lille by. Og typisk for den danske kunstner, så malede han kvinderne og optrinnet igen og igen.

For lige så sværmerisk og dagdrømmende Niels Skovgaard var, lige så flittig og stædig var han. Hans gode veninde Elise Konstantin Hansen kalder Niels Skovgaards perfektionisme for fuldkommenhedstrang. I Danmark findes der fem forskellige færdige malerier af "Kvindernes dans i Megara". To af dem er med på udstillingen på Fuglsang. Det ene er venligt udlånt af dronning Margrethe, mens det andet har sin daglige plads på Skovgaard Museet i Viborg.

Begge er imponerende og fuld af detaljerigdom, men personligt foretrækker jeg det sidstnævnte, da det viser selve destillationen af Skovgaards vedholdende arbejde med motivet.

Via sit bekendtskab med Grundtvig stod også de danske højskoler Niels Skovgaards hjerte nær. Og han har udført utallige illustrative opgaver for adskillige højskoler, heriblandt "To ravne Hugin og Munin" til Roskilde Højskole.

Folkeviserne og eventyrerne var andre kilder til inspiration for Niels Skovgaard. Ualmindeligt smukt er således de otte illustrationer til Povl Martin Møllers "St. Laurentius", som udstillingen har med. Men også i sin keramik og i sine billedhuggerarbejder ses hyppigt motiver fra folkeviserne, eventyrerne og den nordiske mytologi.

Det er umuligt at rumme Fuglsang Kunstmuseums ambitiøse udstilling af Niels Skovgaards værker i en enkelt anmeldelse. Dertil er den simpelthen for overvældende.

Når vi alligevel har gjort forsøget, er det med den tilføjelse, at ét besøg på udstillingen langt fra er nok. Der skal flere til, hvis man vil have det fulde udbytte.

"Niels Skovgaard Maler, Billedhugger, Keramiker, Illustrator" er blevet til i samarbejde med Skovgaard Museet i Viborg og Vejen Kunstmuseum. Og den ledsages af en 367 sider overdådigt illustreret bog om kunstneren med vægtige bidrag fra blandt andre Skovgaard Museets leder Anne-Mette Villumsen og museumsinspektør Kathrine Svanum Andersen, ligeledes fra Skovgaard Museet.