- DET ER DET VÆRSTE, JEG HAR PRØVET I MIT LIV

MARIELYST: Gert Tinggaard drikker normalt ikke kaffe så tidligt på dagen. Det er normalvis te, der er i koppen. Men han har brug for noget at styrke sig på, så kaffen ender i koppen alligevel, selv om det går imod hans principper.

Gert Tinggaard er træt. Træt og ikke mindst ufatteligt ked af det. Han er en stolt mand, der undskylder, at haven ser ud, som den gør, på trods af at den ligner en ganske almindelig sommerhushave.

- Vi har hyret hjælp udefra til at holde styr på den. Jeg har ikke overskuddet til at holde den lige nu, med alt det, der sker, forklarer Gert, der selv har bygget sommerhuset om, så det nu fungerer som helårsbolig for ham og hans kone, Marianne, efter de købte det tilbage i 1996.

Det var altid planen, at de skulle nyde deres otium dér i sommerhuset. Og det har de gjort. Men for godt to måneder siden, sådan i runde tal, gik det galt. Marianne, der for år tilbage har haft hjerteproblemer, fik det værre og værre.

- Hun lå bare på sofaen og jamrede. Det blev så slemt, at jeg måtte sove inde i min seng med to lukkede døre mellem os, hvis jeg overhovedet skulle kunne sove, forklarer Gert.

Sådan blev det ved i et par dage. Parret frygtede, det var coronavirus, men alle test viste det modsatte. Efter tre dage ringede Gert 112.

- De kom ud og tog hende med på sygehuset i Nykøbing, for det var jo tydeligt, at der var noget helt galt.

Tårerne sidder hele tiden i øjenkrogen bag de store briller. Men han holder på dem til en start. Der er en kronologisk beretning, der skal fortælles, og så må følelserne trænge sig på, når de ikke længere kan holdes inde.

Gert kigger på sin notesblok, hvor han har forsøgt at få de ting skrevet ned, som han mener, Folketidendes udsendte skal have forklaret.

- De kunne ikke finde ud af, hvad Marianne fejlede, og så blev hun sendt hjem til sofaen igen, sukker han.

Og sådan fortsatte det i ugevis. Marianne fik det værre og værre på sofaen, mens Gert brugte dag og nat på at holde modet oppe, samtidig med at han hjalp sin kone med alt fra toiletbesøg til at finde noget, hun kunne holde ud at spise.

Flere indlæggelser blev det til, for fra tid til anden fik Marianne det bare værre og værre.

- Så var hun inde på sygehuset i en periode, hvor de stadig ikke rigtig kunne finde ud af, hvad hun fejlede. Maden der var frygtelig, syntes vi begge. Normalt havde jeg kaffe med, men en enkelt gang, en weekend, havde jeg glemt det. Tidligere havde jeg fået en enkelt kop af nogle søde mennesker ude på en afdeling, men da Marianne i denne omgang blev rykket op på en anden afdeling, så var der pludselig helt andre regler, og jeg måtte ikke få en kop. Men fordi det var weekend, så var kantinen lukket, og det eneste, der virkede, var nogle automater, hvor jeg kunne trække en sodavand. Men maskinerne tog kun kontanter, og hvem har sådan nogle på sig efterhånden? Det er simpelthen utroligt, man ikke kan få sådan noget til at virke på et sygehus i 2022 - maskinen ved siden af solgte blomster, dén kunne godt tage kort.

Det er ikke den medicinske behandling, Gert Tinggaard er ked af. Det er den behandling, parret har fået, der trykker.

- En af gangene ville de sende hende fra Nykøbing til Oringe i Vordingborg, fordi de mente, Marianne kunne få en bedre behandling dér. Men da hun så ankom til Oringe, ville de ikke tage imod hende! I stedet for at hun så blev kørt tilbage til Nykøbing Sygehus, hvor de jo anerkendte, hun trængte til behandling, så fik jeg et opkald fra Marianne om, at jeg måtte køre til Vordingborg for at hente hende. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre, at det sygehus, der har sendt hende videre, så ikke sørger for i det mindste at tage hende tilbage, når de ikke kan få hende indlagt et andet sted? Så stod jeg igen med en kone, der måtte ligge på sofaen og have det frygteligt.

Efter syv uger med indlæggelser, forvirring og udskrivelser fra selvsamme hospitaler, endte Marianne på Svanevig Hospice.

Hjemme i sommerhuset på Marielyst står der stadig en stor, hvid sygehusseng midt i stuen.

- Marianne nåede at bruge den i fire timer, før de hentede hende igen. Den kørestol, vi havde bedt om, nåede aldrig at ankomme, så vi blev nødt til at låne en af Ældre Sagen, men den er for bred til at komme gennem døren til toilettet. Og så ville de ikke fjerne sengen igen. Ikke før Marianne var død, konstaterer Gert, mens tårerne triller, og brillerne dugger til.

Gert føler sig dårligt behandlet. At det, han og ikke mindst Marianne er blevet udsat for, er uværdigt.

- Det her er det værste, jeg har prøvet i mit liv. At blive ved med at få en sygere og sygere Marianne hjem hver gang. Det kan ikke være sådan her, systemet skal fungere. Vi fik tildelt hjælp af nogle søde sosu-assistenter fire gange i døgnet, men hun skulle jo ikke have været hjemme de sidste par gange, sukker Gert Tingaard.

Han har aldrig været specielt tryg ved hospitalsbesøg, fortæller Gert i en bisætning.

- Og det er i hvert fald ikke blevet bedre nu. Her i mandags, da jeg skulle besøge Marianne, kunne jeg ikke få kontakt med hende. Hun trak vejret uregelmæssigt, og hun var ikke kontaktbar. Jeg trak i snoren, der hænger ved sengen, men der gik et kvarter, før der kom nogen. Hun undskyldte og undskyldte, og jeg ved jo godt, det ikke var sygeplejerskens skyld, men det var de værste 15 minutter i mit liv. Jeg troede, Marianne var væk, og ingen kom for at hjælpe. Jeg græd som pisket. Heldigvis fik de vækket hende, men jeg måtte simpelthen køre igen - jeg kunne ikke holde ud at være der, forklarer Gert og tager en pause for at tørre øjnene.

Marianne ligger nu med en smuk udsigt på Svanevig Hospice i Bandholm og får god mad. En stærk kontrast til oplevelserne på sygehusene, fortæller Gert og giver et håndtryk til farvel ude i den efterårsfarvede sommerhushave.

Få dage efter Gert Tinggaard fortalte sin historie til Folketidende, afgik Marianne Tinggaard ved døden på Svanevig Hospice.

Nykøbing F. Sygehus har fået forelagt Gert Tinggaards kritik og har givet følgende svar:

"Sygehuset har ikke mulighed for at kommentere konkrete patientforløb, men vi vil gerne opfordre den pårørende til at henvende sig direkte til os, hvis han har spørgsmål til forløbet eller ønsker at klage."