- DET ER ET KRIGSMONUMENT, SOM SKULLE HAVE VÆRET FREDET
Inden længe er viadukten fra 1942 fortid ved Banestien i Toreby og Flintinge, men det har taget lang tid at få cementblokken brudt ned. Foto: Tage JensenTage Jensen
En viadukt skabt af danske arbejdere under anden verdenskrig fjernes nu for at give plads til kommende højhastighedstog til Femern. Men det er en skam, mener naboerne.
TOREBY: Beboere i Toreby og Flintinge kan i disse uger se adskillige gravemaskiner fjerne den viadukt, der har stået solidt på stedet siden 1942.
I stedet for viadukten skal der laves skinner, som kan fragte nye elektriske tog fra København til Femern-tunnelen.
- Og de kan åbenbart ikke komme igennem viadukten, selv om den egentlig er lavet til to spor, forklarer Otto Sørensen, der er aktiv i Toreby Sogns Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Det blev jo bygget i 1942 af danske arbejdere på et tysk ønske om at lave en jernbane til Rødby. Og det tillod regeringen i et forsøg på at beholde de danske arbejdere i Danmark frem for at risikere, at de blev sendt til Tyskland.
Otto Sørensen, beboer
Igennem de seneste uger har store maskiner lige så langsom fået ædt sig ind på viadukten, der er fremstillet af én massiv betonblok i 1942. Foto: Tage JensenTage Jensen
Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted banen skrev historie fra 1910-1966. Siden er en del af det blevet til en sti, der har været brugt af mange. Foto: Tage JensenTage Jensen
I den snarlige mangel på natur har lokale ildkræfter sat ind for at skabe en skov ved siden af Banestien. Foto: Tage JensenTage Jensen
Naturen og det grønne er snart væk. Det var ellers et tilholdssted for nattergale, dådyr og mennesker, der luftede hund - eller sig selv. Foto: Tage JensenTage Jensen
Arbejdet står stadig på. Foto: Tage JensenTage Jensen
Viadukten har fungeret som faunapassage for dådyr og rådyr. Foto: Tage JensenTage Jensen
Der er fortsat en cementklods tilbage, som tager tid at fjerne. Foto: Tage JensenTage Jensen
I Toreby taler man om viadukten og Banestien, der fortsat eksisterer, men "knækkes af" omkring Flintinge. Foto: Tage JensenTage Jensen
Det ærgrer ham at se viadukten blive ødelagt, for det er ikke kun ét af de få tilbageværende klenodier fra Nystedbanens tid. Det er også et krigsmonument, mener han.
- Det blev jo bygget i 1942 af danske arbejdere på et tysk ønske om at lave en jernbane til Rødby. Og det tillod regeringen i et forsøg på at beholde de danske arbejdere i Danmark frem for at risikere, at de blev sendt til Tyskland.
Sådan så viadukten ud, før maskinerne ankom. Foto: Tage JensenTage Jensen
Men viadukten er støbt i ét stykke, hvilket betyder, at arbejderne har knoklet dag og nat med cementen. Der er ingen samlinger. Og derfor har det været svært at bryde ned, siger han og tilføjer, at arbejdet blev udført af Klemmensen og Nielsen - godt nok før at firmaet blev stiftet.
I buskene ved siden af viadukten har der boet nattergale, og rådyr og dådyr har brugt viadukten til at komme over jernbanesporet.
Det vil være fortrinligt med skov i forbindelse med Flintinge Å, men det kræver, at vi har kommunen og regionen med. Og får søgt en masse fonde.
Otto Sørensen, beboer
- Nu er naturen væk. Der er bare marker, og det er ikke et godt sted for de små fugle. Det er en faunapassage, der er væk, konstaterer Otto Sørensen.
- Det bliver et goldt område uden plads til dyrene. De kan være på markerne, men hvor skal de gå hen, når store maskiner tromler rundt derude, spørger han.
Annonce
Han kigger på Niels Andersen, formand for Foreningen Toreby Landsby, som sidder ved siden af ham i et lokale på arkivet.
- Og vi to er nogle tåber. For vi skulle have fået viadukten fredet. Eller i hvert fald forsøgt på det. For den var sund nok, konstaterer Otto Sørensen.
Nu er det for sent. Men modgang avler ofte samarbejde, og derfor har de stukket hovederne sammen og talt om muligheden for at etablere et skovområde ved siden af Banestien.
Mere natur til området
I et samarbejde med Lars Brandt, der også bor i Toreby og stillede op for Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalget i 2021, har flere lokale, heriblandt Otto Sørensen og Niels Andersen, nemlig planer om at etablere skov, et grønt område, borde og bænke og en kælkebakke, som kan fungere som lydmur i forhold til de kommende hurtige tog.
Selvfølgelig i et samarbejde med lodsejeren, der ejer jord på begge sider af Banestien.
- Det vil være fortrinligt med skov i forbindelse med Flintinge Å, men det kræver, at vi har kommunen og regionen med. Og får søgt en masse fonde, siger Otto Sørensen, der mener, at Banedanmark skylder Toreby en erstatningsskov.
Niels Andersen peger på, at mange lokale har brugt området til hundeluftning og til at gå lange ture, og at det trods alt er sjovere at gå i naturen end på de få villaveje.
- Og så var der en formidabel udsigt fra viadukten til åen og tørvegravene fra første verdenskrig.
Nu arbejder de to herrer og flere andre interessenter på at få etableret et udvalg, der kan stå for arbejdet med at skabe ny natur i Toreby og Flintinge.
Seneste artikler
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Karin har fulgt brobyggeriet fra første parket: Søndag rykker folkefesten ind i Orehoved
Kirsten Sydendal i jubel over ø-planer: - Det er første gang, jeg ser ø-færgerne nævnt
Fra storbylivet i Shenzhen til Sydfalster: Claudia og Kun har forelsket sig i Væggerløse
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen på broen