Det går ad helvedes til med havene – men WWF’s havbiolog er optimistisk
Folkemødescenen på Madens Folkemøde bød torsdag på et foredrag ved havbiolog Thomas Kirk Sørensen fra Verdensnaturfonden. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Produktionen af fødevarer ødelægger havene omkring os, advarer havbiolog fra Verdensnaturfonden. Men trods havenes triste tilstand i dag, ser han lyst på fremtiden.
Tag et par drømme-dykkerbriller på! Sådan lød opfordringen fra havbiolog Thomas Kirk Sørensen fra Verdensnaturfonden, da han torsdag på Madens Folkemøde fortalte om havenes tilstand.
Med drømme-dykkerbrillerne på gik turen ud i Kattegat og 100 år tilbage i tiden. Til den gang, hvor vandet var klart, ålegræsset trivedes, ål i stimer svømmede rundt sammen med 15-20 kilo tunge torsk i stimer. Rokker og hajer var der også, og østersbanker.
Men så kom dykkerbrillerne af, og det blev nutid.
- I dag er vandet grønt af alger. Så grønt, at lyset ikke kan ramme ned. Så kan ålegræsset ikke vokse, og det er levested for mange dyr, så det hele går tilbage, sagde Thomas Kirk Sørensen og opremsede en række ulyksaligheder:
Gylle giver plankton
Annonce
Listen var længere, og en af de afgørende forklaringer på problemerne er vores produktion af fødevarer - både på land og til havs. På land er problemet udskylningen af gylle.
- Når man spreder gylle på marken, bliver noget skyllet ud i vandløbene og ud i havene, men det er ikke en del af det naturlige kredsløb, sagde han og sammenlignede det med at pøse enorme mængder af Substral på en potteplante.
Gyllen får mikroplankton til at formere sig på livet løs i vandet, som ender med at blive grønt og kvælende.
- Når der kommer så utroligt meget plankton, og det dør og synker til bunds, optager det ilt, så der kommer iltsvind. Så kan man se ål i Roskilde Fjord, der prøver at kravle ud og rødspætter i overfladen, hvor de leder efter ilt, berettede han.
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Forstyrrede have
Men også fiskeriet er problematisk.
- Dansk fiskeri er bundtrawls-fiskeri over en alt for stor del af vores havbund. Det har gjort vores farvande til nogle af de mest forstyrrede i hele verden, sagde han og tilføjede, at trawlene giver store problemer med bifangster.
Det er dokumenteret, da fiskerne havde kameraer på deres både.
- Man fangede 900 procent flere torsk, end man troede. Men responsen fra fiskeriministeren var, at kameraordning blev frivillig, sagde Thomas Kirk Sørensen og opfordrede til, at der igen kommer kameraer op, så problemet kan dokumenteres.
Annonce
De mange problemer gør, at han konkluderer, at det går ad helvede til med havene.
- Men nogle gange er det rigtig fedt at ramme bunden. Det er gået op for os alle sammen, at det ikke går. Og det er ad helvede til, men det er ikke håbløst. Jeg tror, vi er ved at lave U-vendingen, sagde han.
Nogle gange er det rigtig fedt at ramme bunden.
Thomas Birk Sørensen, havbiolog, Verdensnaturfonden
Optimismen knytter han til, at regeringen har afsat 500 millioner kroner til en havnaturfond. At der er lavet en aftale om en grøn trepart. Og at EU-lovgivning tvinger Danmark til at rette op på havmiljøet.
- Vi har været helt nede på Ground Zero. Nu begynder det at gå fremad, sagde han.
På Madens Folkemøde fortalte havbiolog Thomas Kirk Sørensen fra Verdensnaturfonden om havenes tilstand. Foto: David ArnholmDavid Arnholm