- Det her er det mest unikke projekt, jeg nogensinde har hørt om
Læge og projektleder for Nysted Sundheds- og Trivselshus Christina Svanholm bød velkommen i Kettingehallen til en torsdag aften med fire timers kreativ workshop om det store lokale sundhedsprojekt. Foto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen, FT
Tillid, tryghed og samhørighed er centrale begreber i torsdag aftens kreative workshop om Nysted Sundheds- og Trivselshus, hvor flere sundhedstilbud under ét og samme tag er i fokus gennem fire timers drøftelser og debat.
KETTINGE: Hvilke funktioner er vigtige for at sikre et bæredygtigt nært sundhedsvæsen? Det er et af flere spørgsmål, som denne torsdag aften drøftes i Kettingehallen blandt omkring et par hundrede fremmødte.
Her er der mulighed for alle til at være med til at sætte præg på udviklingen af Nysted Sundheds- og Trivselshus. Straks fra starten af den kreative workshop blev det således understreget, at alle de fremmødte borgeres idéer vil blive taget med og udsat for "modning" allerede i næste uge.
De første tanker
Visionerne bag sundheds- og trivselshuset er allerede nået rigtig langt, siden de første indledende tanker blev gjort tilbage i 2015 af projektleder og læge i Nysteds lægehus Christina Svanholm.
'- Det er et kæmpestort projekt. Men det er ikke færdigtegnet, lød det indledningsvist fra Christian Svanholm, som i øvrigt kunne fortælle, at hun netop har erhvervet sig et hus i Nysted.
- Vi vil være et nationalt foregangsprojekt for et samarbejde mellem det offentlige, det private og de frivillige, understregede Nysted-lægen.
Toget buldrer derudad
Også Malene Stub Selmer fra fundraising- og projektudviklingsvirksomheden PrimusMotor var med til at byde velkommen.
- Det her er simpelthen det mest unikke projekt, jeg nogensinde har hørt om. Jeg har aldrig oplevet så stor en opbakning i de mange år, jeg har været med til at udvikle projekter rundt omkring i hele Danmark, lød det fra Malene Stub Selmer.
Et kæmpe signal
Hun mente, at der med den store lokale opbakning til workshoppen i Kettingehallen blev sendt "et kæmpe signal til omverdenen" og her ikke ikke mindst til brug for de kommende ansøgninger til fonde og puljer.
- Toget buldrer derudaf, der er damp på, og vi har en plan. Idéerne skal modnes allerede i næste uge, og jeg håber, at I alle er med på en lidt anderledes måde at arbejde med ideerne på, end I måske ellers har været vant til, lød det fra Malene Stub Selmer.
Og så var der ellers interview af sidemanden med snak om allerede eksisterende fælleskaber, inden tv-læge Peter Qvortrup Geisling skulle på scenen med sit indlæg om fremtidens sundhedsvæsen.
Kort om workshoppen
Torsdag aftens kreative workshop i Kettinge-hallen med drøftelser og debat om Nysted Sundheds- og Trivselshus blev indledt 16.30 med velkomst og præsentation af projektet ved projektleder og Nysted-læge Christina Svanholm samt Malene Stub Selmer fra fundraising- og projektudviklingsvirksomheden PrimusMotor.
17.30: TV-lægen Peter Qvortrup Geisling “Om fremtidens sundhedsvæsen”
18: Udvikling af kreative ideer
Pause og forfriskning og herefter opsamling samt det videre arbejde frem til klokken 20.30.
Seneste artikler
- Jeg har set min store stjerne Ulla Terkelsen
Spøgelsesbilist på motorvejen på Lolland
Nykøbing FC forlænger med offensiv profil
Det er er overvældende med alle de scener, mennesker og vrimlen
Dronning Margrethe har rollator med til prisuddeling efter indlæggelse
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Skabte uro i lægeklinik
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Stort panttyveri fra ø-butik