Annonce
Guldborgsund

Dybt forundret revydirektør: Hvorfor så drastisk?

Nykøbing Falster Revyens direktør Mickey Pless troede, at rammerne for kommunens økonomiske støtte til revyen for de kommende år var på plads. Men nu skal økonomiudvalget tage stilling til en indstilling, hvor der lægges op til et markant lavere beløb. Arkivfoto: Flemming K. Karlsen
Nykøbing Falster Revyens direktør Mickey Pless er langt fra tilfreds med, at revyen risikerer at blive beskåret kraftigt i tilskud fra Guldborgsund Kommune. Mest af alt er han utilfreds med timingen fra kommunens side.

- Jeg er dybt forundret over hele forløbet og over, at vi skal skæres så drastisk.

Sådan siger Nykøbing Falster Revyens direktør Mickey Pless forud for et møde i Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg på mandag.

Her skal politikerne blandt andet tage stilling til et sponsorat for næste års sommerrevy.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Revyen har ansøgt kommunen om en fornyelse af det nuværende sponsorat, også kaldet partnerskabsaftale, på 400.000 kroner om året de kommende tre år frem til og med 2027.

Men i sagsfremstillingen til økonomiudvalgets møde lægger kommunens direktion op til, at der skal ydes et sponsorat på 250.000 kroner for 2025 - altså 150.000 kroner mindre end ønsket fra revyens side.

Aftaler er allerede indgået

Og det er ikke noget, Mickey Pless er tilfreds med. Ikke mindst fordi, han allerede i efteråret fik indtrykket af, at kommunen ville fortsætte med at sponsere revyen med 400.000 kroner og derfor nu har tegnet kontrakter og lavet aftaler ud fra det.

- Vi planlægger jo flere år frem, så vi har allerede lavet aftaler for både 2025 og 2026, så vi har ingen knapper, vi kan dreje på i forhold til økonomien.

- Jeg er meget forundret over hele forløbet. Allerede sidste sommer kontaktede jeg kommunen for at få en aftale i stand omkring kontrakten og vilkårene for sommerrevyen de kommende år, og jeg har rykket for det flere gange uden at få et svar.

- I november sendte de så et udkast til en partnerskabsaftale på samme niveau som tidligere, og da jeg spurgte, om jeg kunne regne med, at beløbet fastholdes (de 400.000 kroner, red.), svarede de ja. Derfor gik jeg i gang med at lave budget ud fra det. Og nu skal vi måske skæres drastisk på en revy, der er i superligaen og betyder meget for byen, siger Mickey Pless.

Men Guldborgsund Kommune skal jo spare penge, og der er mange andre områder, der også bliver skåret ned på, så kan du ikke godt forstå, at I også skal have færre penge?

- Jo, jeg kan godt forstå, at vi også må holde for. Men hvorfor har man ikke haft en dialog med os om det, når vi har råbt på det i et år? Hvis de havde kontaktet mig under sidste års sommerrevy, før jeg lavede nye aftaler, var det noget andet.

- Og med alt det revyen betyder for kommunen, er jeg meget forundret, siger Mickey Pless og fremhæver blandt andet, at revygæsterne skaber ekstra indtjening for byens forretningsdrivende og tiltrækker flere gæster udenfor landsdelen.

- Jeg håber virkelig ikke, at der er nogen i kommunen, der er i tvivl om, hvad revyen betyder for Nykøbing, tilføjer han.

De seneste par år har Nykøbing Falster Revyen også spillet en vinterrevy i januar måned. Her er der også blevet skåret ned på det kommunale tilskud, så samlet set risikerer revyen at få 570.000 kroner mindre i tilskud over en treårig periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det siger borgmester og viceborgmester

Indtil videre er der som nævnt kun tale om en indstilling fra kommunens direktion. I sidste ende er det politikerne i økonomiudvalget, der skal tage stilling til sagen.

Folketidende har derfor spurgt både borgmester Simon Hansen (S), der er formand for økonomiudvalget, samt 1. viceborgmester John Brædder (G), hvad de tænker om sagen.

- Den pulje, vi har til sponsorater, er jo sat ned, så vi kigger på vores sponsorater generelt. Men jeg tænker, at vi tager det på økonomiudvalgsmødet. Jeg tænker, at det er bedst, at drøftelserne foregår dér og ikke i Folketidende, siger Simon Hansen.

John Brædder er heller ikke særligt meddelsom før mødet.

- Vi vil prøve at drøfte det, men det er jo en essens af, at der er skåret ned på økonomiudvalgets tilskudskonto. Men mon ikke, vi skal have en god dialog om det på mødet. Der kan jo være andre modeller for det også - for Mickey Pless har jo en pointe i, at de allerede har indgået aftaler.

- Måske kan vi finde en form for trappeordning, hvor støtten skæres ned gradvist. Revyen er jo et af de største brands i forhold til at tiltrække flere til kommunen, så set i lyset af det virker det måske en anelse drastisk, siger John Brædder.

  • Nykøbing Falster Revyens direktør Mickey Pless troede, at rammerne for kommunens økonomiske støtte til revyen for de kommende år var på plads. Men nu skal økonomiudvalget tage stilling til en indstilling, hvor der lægges op til et markant lavere beløb. Arkivfoto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Annonce
Annonce
Dølle

Stor tilfredshed: Der er overraskende mange

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale