Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Jublende spillere fra NFH. På afstand jublede fan-formanden med. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
NFH-fanklubbens formand missede lørdagens semifinale-gyser mod Odense. Finalerne mod Esbjerg SKAL han med til. Og så kommer han med opfordring til byen

At dømme ud fra videoen ovenfor var humøret særdeles højt på hjemturen fra Odense for NFH-supporterne, da de havde set deres håndboldhelte levere miraklet i Odense og spille sig i dette års finale, hvor mægtige Esbjerg nu venter.

Men en af dem, der trods sejren alligevel ærgrede sig en lille smule, er NFH-supporters formand, Per Harding Madsen. Han kunne nemlig ikke være til stede til miraklet i Odense, da hans egen fødselsdagsfejring på Femø kom i vejen.

Så han måtte nøjes med at følger NFH-triumfen på afstand, men da Folketidende snakker med, er han bestemt i flyvende tilstand og i forrygende humør. En fødselsdagsfejring og en håndboldtriumf var ikke det værste sådan en lørdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fuldstændig sindssygt

- Er du da helt fuldstændig sindssyg. Jeg har aldrig, aldrig, aldrig set noget lignende. Prøv at tænke dig, vores lille Nykøbing kommer på Europakortet nu. Det bliver helt vildt, lyder det fra Per Harding med henvisning til, at NFH med lørdagens triumf sikrede sig adgang til næste sæsons Champions League, hvor de allerstørste håndboldklubber deltager.

Selv så han altså kampen på afstand, fordi hans fødselsdag var planlagt for et år siden, og "den aflyser man ikke bare lige", som det lyder.

- Det var frygteligt og nervepirrende at se den på en skærm. Det var en lidelse, men alligevel hyggeligt at se den sammen med familien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tårerne flød

Her supplerer NFH-fanklubbens kasserer, Marianne Harding, som er gift med formanden:

- Per havde tårer ned ad kinderne, da vi havde vundet. Jeg havde tårer ned ad kinderne. Det var simpelthen så stort.

Formanden for NFH Supporters, Per Harding Madsen. Arkivfoto: Ingrid Riis

Imens har Per Harding en opfordring til alle:

- Og må jeg så bare lige komme med en appel til byen. KOM SÅ, hvad gør vi på lørdag? Alt kan jo ske. Det bliver den vigtigste kamp af alle. Uanset hvad der sker på tirsdag, så er den kamp lørdag vigtig.

- Jeg har jo en drøm om, at butikkerne går i gult i HELE byen. At alle går i gule trøjer, butikspersonalet sælger i gule NFH-trøjer. Lad os sammen male byen gul, lyder opfordringen fra fanformanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dropper tandlægen

Han garanterer, at han selv er på plads til finalekampene. Både når håndboldheltinderne på tirsdag rejser til Esbjerg, men også på hjemmebanen i Guldboxen på lørdag vil formanden være til stede.

- ALT er aflyst til fordel for håndbold. Selv tandlægen er røget. Der er ellers et lille hul, der skal laves. Men det må fanme vente. Finalen kan jo ikke vente. Der skal meget mere til, før vi ofrer den kamp, lyder det.

- ALT er aflyst til fordel for håndbold. Selv tandlægen er røget. Der er ellers et lille hul, der skal laves. Men det må fanme vente.

Per Harding Madsen

Og han glæder sig allerede. Til begge kampe. Hvor NFH i øvrigt får alternativ, men meget velkommen opbakning, på lægterne.

- Formanden fra Viborg Fanklub er også supporter hos os i NFH. Jeg ved faktisk ikke, hvordan det lige skete, at han og andre blev medlemmer, men vi har mødt hinanden flere gange og har spist pølse sammen. Så har vi skabt et bånd af venskabelighed og grin, der har stået på længe, og nu kommer de alt og støtter os, både på tirsdag og på lørdag. Og de kommer til at sidde i gule trøjer ligesom os, fortæller Per Harding med henvisning til, at Viborgs håndboldkvinder spiller i grønt.

Sikke en bedrift af NFH. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ultimativ udfordring

Nu står den altså på den ultimative udfordring, når kæmpefavoritterne fra Team Esbjerg står på en anden siden af midterlinjen, og selvom formanden erkender, det bliver svært, så tror både han og hans kone Marianne på det.

- Vi skal tackle, så hårdt vi overhovedet kan. Kommer de først på skudhold, så er det svært at stoppe verdens bedste spiller, lyder det fra Per Harding med henvisning til den norske bagspiller og superbomber Henny Reistad, der spiller for Esbjerg.

- Vi kan godt spille op med Esbjerg, selvfølgelig mest på hjemmebane, det er længe siden, vi har vundet over dem, men vi tabte kun med en til dem sidst. Så vi er SÅ klar, og vi tror på det, lyder det samstemmende fra et håndbold-galt ægtepar.

NFH spiller den første finalekamp mod Team Esbjerg på tirsdag kl. 20.

  • Kvindeligaen i håndbold 3. semifinale
    Jublende spillere fra NFH. På afstand jublede fan-formanden med. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
  • Formanden for NFH Supporters, Per Harding Madsen. Arkivfoto: Ingrid Riis
  • Kvindeligaen i håndbold 3. semifinale
    Sikke en bedrift af NFH. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Annonce
Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

Annonce
Annonce
112

Teenagere dømt for grove røverier og brandstiftelse

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld