Både Louise Lerche-Gredal (tv) og Lina Katan (th) brugte en del tid på at slå fast, at plastik er blevet alt for omfattende i vores hverdag. Foto: NLFoto: Nicklas Linnemann
Genbrugstallerkener, dele-service og nabolagssamarbejde blev præsenteret som løsningen på festens affaldsproblem.
- Ting bliver til affald alt for hurtigt til affald, siger Louise Lerche-Gredal, der er direktør i Plastic Change.
Det er humlen for indslaget om, hvordan man kan gøre de festlige tider mere bæredygtige.
I midten af Den Cirkulære Scene til Madens Folkemøde står et bord dækket op til fest. Flotte tallerkner, forskellige glas og en stilet granitplade, der agerer bordskåner, er udvalgt.
Men alle elementer er genbrug, forklarer moderatoren Esben Norrbom fra Raw Relations.
Bordet fik flere komplimenter med på vejen, og moderatoren tvivlede på, at han ville kunne matche så flot et bord. Foto: NLFoto: Nicklas Linnemann
En nødvendig onde
Den lokale genbrugsplads Refa står bag begivenheden, der dykker ned i, hvordan man kan give brugte ting nyt liv og især at undgå engangsplastik.
- Plastik kom med et løfte om nemhed og frisættelse, siger Lina Katan, specialkonsulent i Cirkulær.
Plastikken er blevet en integreret ting i vores dagligdag, borgeren ser det ikke længere, mener hun. Man finder plastik overalt, i naturen, i vores mad, men også i mennesker.
- Vi ser et bundt gulerødder og ikke længere indpakningen udenom. Vi kan ikke længere se, hvordan vi skal leve uden plastik, siger specialkonsulenten.- Problemet er, at vi finder plastik alle steder. Vi har sågar fundet det i små fostres hjerner.
Der produceres i dag over 820.000 tons plastik om dagen. En stor del af det er engangsplastik. Selvom EU forsøgte at mindske mængden ved at forbyde brugen af engangsplastik, såsom sugerør og tallerkener, bruges det stadig blandt andet som indpakning af fødevare.
Fire tips til bæredygtig oppyntning
Køb tallerkener og glas i genbrug
Brug stofservietter i stedet for papir
Lån service af din nabo eller ven
Evighedsbuketter i stedet for friske blomster
Det tager tid
Derfor forsøger Refa at vise, hvordan man kan pynte op uden brug af engangs-materialer som plastikkopper, paptallerkener og papirservietter.
- Jeg oplever et opbrud med, at servicen ikke længere behøver at være den samme eller ligne, siger Louise Lerche-Gredal.
Hun pointerer, at man kan gøre som Refa og købe ind i en genbrugsbutik for at pynte op, eller låne af sine naboer.
Flere af de fremmødte fortalte om, hvilke tiltag, de selv bruger og delte ud af tips og tricks. Foto: NLFoto: Nicklas Linnemann
En fremmødt kvinde fortæller om, hvordan hun og sin nabo har et skab på skæl, hvor de kan deles om alt fra græsslåmaskiner til service.
Det eneste det koster er tid og kreativitet, at pynte op med genbrugsmaterialer, forklarer de to talere.
Seneste artikler
Her er de 25 foreninger, som får penge fra Dølle
Korngigant politianmeldt igen: Rotte sprang på kontrollant
Ét opkald ændrede alt for Mikkel fra Nakskov
Hvorfor skal et datacenter på Nordfalster sluge al vores grønne strøm?
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet