Foreningen kan være som en anden familie: - Det gav mig enorm meget selvtillid

Da Katrine Burmann gik i folkeskole, havde hun ikke store succesoplevelser.

- Jeg havde knap bestået afgangseksamen, men på badmintonbanen var det helt anderledes, fortæller hun.

I familien er de nemlig ramt af en gal fjerbold, og Katrine er nærmest vokset op i Horrebyhallen.

Storebroderen var træner, og det blev hun også selv. Den dannelse hun fik med sig fra foreningslivet, har været definerende for, hvordan det siden gik hende.

- Det her med at lære at tage hensyn til hinanden. At rumme andre - både dem, som er bedre og dårligere end dig, og at kunne spejle sig i andre. Jeg har også hele tiden lært at give noget videre og blev selv træner som 13-årig.

Gøre noget for andre

I dag har hun en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, er byrådsmedlem, ansat i projektsekretariatet på Celf og medlem af flere bestyrelser. Samt naturligvis også stadig dybt involveret i badminton - dog i Stubbekøbinghallen.

Hun har været en del af Broen Guldborgsund siden 2016, hvor hun henvendte sig på det lokale frivilligcenter med ønsket om at gøre en indsats for børn og unge.

- Det faldt mig meget naturligt at lægge mine kræfter der. Jeg har så meget kærlighed til foreningsfællesskabet. Det har givet mig selvtillid at være en del af det, lyder det.

Tragisk succes

At hele 1.002 børn har brug for Broen Guldborgsund for at blive en del af et fællesskabet skyldes både samfundsstrukturer, hvor børnefattigdommen er stigende. Men det skyldes også, at Broen Guldborgsund for tre år siden fik fik støtte til et projekt, der betød, at organisationen kunne ansætte tre brobyggere på deltid. De fik til opgave at opspore alle børn og unge, som ikke var en del af et fællesskab og hjælpe dem ind i et. Nu er projektet afsluttet.

- Det er jo en succes, at det lykkedes at få så mange børn ind i et fællesskab - og tragisk, at der er brug for det, siger Katrine Burmann.

Rummelige foreninger

Når det lykkedes at løfte et barn eller en ung ind i fællesskabet, er det ikke kun fordi Broen Guldborgsund hjælper økonomisk.

- Nøgleordet er rummelighed i foreningerne, for de her børn kan have brug for at blive holdt lidt mere i hånden, så de føler sig set og hørt med det samme, siger Henrik Spuur, formand for bestyrelsen i Broen Guldborgsund.

Lykkedes det, kan det have flere positive sideeffekter, fortæller formanden:

- Det sker indimellem, at et barn, der blomstrer op i fællesskabet og for eksempel bliver dygtig til noget, trækker hele familien med sig. Det er den slags succeshistorier, vi får lov at være en del af i Broen Guldborgsund. Det er helt fantastisk, men mindre kan også gøre det. For eksempel at se glæden i øjnene på børn, der for første gang i livet får noget helt nyt.