Lokalt forsamlingshus er lukningstruet - nu inviterer de til borgermøde om sagen
Fremtiden er uvis for Væggerløse Forsamlingshus. Nu indkalder lokalrådet til borgermøde om sagen. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Stedet er ejet af Guldborgsund Kommune, som ikke selv ønsker at drive forsamlingshuset videre.
I generationer har Væggerløse Forsamlingshus været rammen om Væggerløses foreninger og deres aktiviteter, private og lokale fester og alt muligt andet.
Stedet er ejet af Guldborgsund Kommune og har siden 2015 været forpagtet ud, men i september opsagde forpagteren sin aftale.
Kommunen ønsker ikke selv at drive forsamlingshuset videre og derfor indkalder Sydfalster Lokalråd nu til nytårskur og borgermøde om fremtiden.
- I Sydfalster Lokalråd er vi utrolig kede af denne beslutning, både at forsamlingshuset er lukket, men også at kommunen ikke vil drive forsamlingshuset. Vi mener, at Væggerløse Forsamlingshus er vigtig for byens liv og for sammenhængskraften, siger formand for lokalrådet Anders Martin Lauritsen.
Han fortsætter:
- Mødet afholdes i forsamlingshuset, hvor der bliver serveret bobler og kage, men allervigtigst vil vi høre de deltagende, om der er opbakning til at redde Væggerløse Forsamlingshus? Kan vi for eksempel få skabt en arbejdsgruppe, der arbejder videre med projektet, hvis der er opbakning til det?
Formanden understreger, at Sydfalster Lokalråd gerne stiller sig gerne til rådighed som facilitatorer af arbejdet, men der vil blive behov for at få skabt en gruppe, der arbejder videre med projektet.
Mødet finder sted 10. januar fra klokken 16-18.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned