Kastede håndklædet i ringen efter 23 år: Nu er gammel mølles fremtid usikker
Fremtiden for Ejegod Mølle er usikker. Kommune vil overveje situationen. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ekstraordinær generalforsamling i Ejegod Mølle holdes 5. maj.
Mandag aften skete det, Preben Bonde havde frygtet i månedsvis.
Formanden for Ejegod Møllelaug havde allerede meldt ud, at han trækker sig som formand, og derfor skulle en ny formand findes for at sikre møllelavets eksistens.
Det lykkedes ikke, og derfor besluttede møllelavet at opløse sig selv efter 23 års levetid på generalforsamlingen mandag aften.
Ifølge møllelavets vedtægter står Guldborgsund Kommune til at overtage møllen, når lavet lukker.
Men her og nu vil Guldborgsund Kommune ikke komme med en melding om, hvad der nu skal ske med Ejegod Mølle.
Vi overvejer
- Men beslutningen (om nedlæggelse af møllelavet, red.) bliver først endelig, når der er holdt en ekstraordinær generalforsamling 5. maj, siger centerchef Lene Rikke Bresson fra kommunen til Folketidende.
Indtil da vil Guldborgsund Kommune, ifølge centerchefen, overveje konsekvenserne af mandagens beslutning i møllelavet.
- Mere har jeg ikke at tilføje, siger Lene Rikke Bresson til Folketidende.
Beslutning var ventet
Lukningen af Ejegod Møllelaug har været på vej i et stykke tid.
Allerede i fjor meddelte Preben Bonde, der var formand for lavet, at han i år ville stoppe på denne post.
- Jeg vil ikke mere, har han sagt.
Andre bestyrelsesmedlemmer ville også trække sig fra arbejdet, og der stod ingen til at overtage.
Kun få mødte op
På mandagens ordinære generalforsamling i møllelavet mødte således kun bestyrelsen, revisoren og et par andre op.
Og det var ikke nok til at fortsætte foreningen, som på mødet vedtog at nedlægge sig selv.
Vi vil overveje konsekvenserne.
Lene Rikke Bresson, centerchef
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker