GROTESK FART-OVERTRÆDELSE: 19-ÅRIG I VANVIDSKØRSEL
En 19-årig ung mand får tid til at tænke sig om og huske hastighedsbegrænsningerne fremadrettet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 19-årig ung mand blæste af sted på landevej og kørte så hurtigt, at han fik konfiskeret sin bil og frakendt kørekortet.
En teenager havde torsdag aften mere end almindeligt travlt, da han kom kørende på landevejen på Stubbekøbingvej i Barup nær Stubbekøbing.
Den 19-årige fører sked i hvert fald højt og flot på hastighedsgrænsen, der lød på 60 km/t, da han kom buldrende af sted i sin bil med hele 147 km/t. Det er næsten 100 km/t hurtigere end det tilladte...
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Målingen af den unge vanvidsbilist kom, efter en borger havde bestilt en færdselskontrol via politiets hjemmeside til at komme og måle på den ovennævnte strækning.
Den 19-åriges kørsel hører under kategorien vanvidskørsel, og det betød, at teenageren både blev sigtet for at overtræde færdselsloven, men også fik en ubetinget frakendelse af sit kørekort og fik konfiskeret bilen.
Ud over den 19-årige fartdjævel var der også mere end 40 andre bilister, der overtrådte hastighedsbegrænsningen på strækningen. Fem kørte så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.
Seneste artikler
Et gådefuldt mord i et af Nykøbings historiske huse kom lidt for tæt på
Lokal forening inviterer til gratis teater
Plejedatter fortalte om trusler, voldtægt og frygt i retten
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Nu er hun fundet: Politiet efterlyste ung kvinde fra Østfalster
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket
Væltede træer efter stormvejr