Vidste du det? Sandkassens "opfinder" var en Dragehjelm fra Nykøbing

Tænk at hedde noget så eventyrligt som Dragehjelm til efternavn! Det gjorde Hans Dragehjelm, der blev født i Nykøbing 17. februar 1875 - altså for præcis 150 år siden.

Historien om hans liv er også lidt af et eventyr. Hans forældre var garveren Hans Kristensen og hans kone, Stine, der boede på Møllersvej, og den unge Hans kom på Nykøbing Katedralskole.

Som 15-årig kom han på Skaarup Seminarium på Fyn og blev uddannet lærer, hvorefter han blev folkeskolelærer i København. Her repræsenterede han et nyt børnesyn: Børn skulle ikke ses som små voksne, og leg havde en positiv betydning for deres udvikling.

Hans Dragehjelm blev aktiv i Københavns Legepladsforening, der var blevet stiftet i 1891 for at hjælpe fattige bybørn, og i 1907 fik han den velstillede rådhusforvalter hr. Nyrop Larsen til at sponsorere et forsøg: Den 1. april blev en stor bunke sand lagt ud i rådhushaven bag Københavns Rådhus - der, hvor der i dag ligger en brandstation.

Sandbunken blev et populært legested, så borgmesteren gav lov til, at den måtte ligge der året ud. Dernæst blev bunken fjernet, men i 1908 stod Hans Dragehjelm i spidsen for åbningen af en sandkasse-legeplads ved Christianshavn Vold - et projekt til 300 kroner, som kom i hus ved en indsamling blandt private sponsorer.

Et sundt barneliv

Projektet inspirerede ham til at skrive bogen "Barnets Leg i Sandet: Vejledning og Vink for Hjem, Skole og Legeplads", som i 1909 udkom på både dansk og tysk og endte med at udkomme på 20 sprog og gøre ham kendt i Europa og USA.

"Sandlegen fremelsker et sundt Barneliv", skrev han blandt andet i bogen, der var med til at udbrede idéen om sandkasser.

- Han var en virkelig interessant figur og fik en gigantisk betydning, siger Ning de Coninck-Smith, der er professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og har skrevet om Hans Dragehjelm utallige gange.

- Han havde en tro på - og det har vi stadigvæk - at der er en eller anden kobling mellem hænderne og hovedet. At hvis du kan bruge dine hænder, så gør det også et eller andet ved dit hoved. Og han opdager simpelthen, at sand kan noget, siger hun.

Selv skriver Hans Dragehjelm således i sin bog:

"Naar Barnets Tanke er virkeliggjort i Sandet, føjer andre sig til af sig selv. Dette er Vejen; gennem Haanden til Sjælen, og fra Sjælen atter til Haanden."

Men hans syn på leg var også konservativt, mener Ning de Coning-Smith:

- Han så jo legen som et opdragelsesmiddel. Det skulle være nogle bestemte lege, børnene skulle lege. Der var både noget utopisk over det og en enorm grad af styring. Sandet skal være inden for nogle bestemte rammer.

Legen med sand kunne supplere skolen, mente han.

Forbindelser i udlandet

Idéerne om pædagogik og sand fik Hans Dragehjelm blandt andet gennem rejser til udlandet. Han fik flere rejselegater og besøgte Sverige, Norge, Holland, England, Tyskland, Frankrig og mange andre lande, hvilket også var med til at udbrede hans idéer.

- Han havde simpelthen så gode forbindelser, siger Ning de Coning-Smith og nævner, at hans kone, Ellen Dorthea, døde i sommeren 1916, mindre end et år efter, at de var blevet gift.

Hun var blevet påkørt en af sporvogn og blev blot 31 år.

Som enkemand fortsatte han sine mange rejser, og i 1924 gifte han sig i Bergen med Fredrikke Marie.

Gennem årene engagerede staten ham til at udforme en række cirkulærer om legepladsers indretning, ligesom han var med til at stifte Foreningen for Eksperimentel Pædagogik.

De mange rejser gik også til Tyskland, hvor han i 1936 mødte Hitler, Hess og Goebbels på en international friluftskonference i Hamborg, og samme år udgav han værket "Legepladser i England, Frankrig, Holland og Tyskland : iagttagelser og Indtryk fra en Stipendierejse".

Sandkassen normaliseres

Når Ning de Coninck-Smith skal pege på Hans Dragehjelms betydning, nævner hun, at legepladser og sandkasser til at begynde med var tænkt til de fattige børn.

- Men Dragehjelm er med til, at sandkassen normaliseres, og i dag er det jo svært at tænke sig en barndom uden en sandkasse, siger hun og tilføjer, at sandkassen også affødte en anden ting, nemlig flyverdragten.

- Flyverdragten og sandkassen er jo hinandens forbundne. For da man begyndte at have sandkasser, var mødrene meget bekymrede for, at børnene ville beskidte sig. Og så lavede man en sandkassedragt, som efterfølgende blev til flyverdragten. Så det er danmarkshistorie med stort D! bemærker hun.

I 1938 blev Hans Dragehjelm hædret med et Ridderkors for "gennem en Aarrække at have arbejdet for Legepladser og Fritidsbeskæftigelser for Børn", og han fortsatte sin kamp for at sikre landets børn gode vilkår for at lege.

I 1941 skrev han eksempelvis en artikel i Ugeskrift for Kommunale Interesser, hvor han argumenterede for, at hver en landsby bør have en legeplads - så børnene ikke er nødt til at lege på gader og veje, hvor motortrafikken vokser frem.

"Børnene bør have deres Fritidsvænge, der ved en markerende Indhegning og paa anden Maade fortæller, at det er Børnenes Plads, som staar til deres Raadighed", refererede Folketidende.

Hans Dragehjelm døde 2. april 1948. Gravstenen for Hans Dragehjelm og hans anden hustru, Fredrikke Dragehjelm, står i dag i et lapidarium på Vestre Kirkegård.

22. juni 2022 blev et skilt - tegnet af Carl Quist-Møller - der mindes Hans Dragehjelm og landets første sandkasse, afsløret på Christianshavn.