Det er ikke hver dag, at en bæver trækker overskrifter i Folketidende. Men det er heller ikke hver dag, at der pludselig dukker en bæver op i vores landsdel - eller i Danmark for den sags skyld. Men det skete - af alle steder - på en børnehavelegeplads et sted i Nykøbing lørdag 11. maj.
Som Folketidende tidligere har fortalt, vurderer eksperter, at bæveren er kommet hertil ved naturlig indvandring, formentlig fra Nordtyskland, og det gør den så vidt vides til den første naturligt indvandrede bæver i 2.500 år.
Efter, at bæveren blev fundet og indfanget, blev den kørt til nærmere undersøgelse i Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg, og her skal den blive lidt endnu.
Imens undrer eksperter sig over, hvordan bæveren har kunnet indvandre naturligt til Danmark.
- Det er meget imponerende. En ting er at bevæge sig ud i saltvand, men nøjagtigt at ramme Gedser. Hold da op, siger biolog og tidligere seniorforsker ved Aarhus Universitet, Aksel Bo Madsen, der har beskæftiget sig med forskning, overvågning, rådgivning og formidling af pattedyr i 38 år, til Ingeniørens medie EcoTech.
Han var med, da man i 1999 satte bævere ud i Nordjylland.
Det imponerende ved bæverens rejse er, at dyret normalt ikke svømmer i saltvand og helst færdes langs ferske vandløb. Derfor er det også første gang, Aksel Bo Madsen kender til, at en bæver skulle være rejst så langt i saltvand.
- Der skal både have været medvind og medstrøm på en eller anden måde. Det er godt nok lidt af en tilfældighed. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være tilfældet, men hold da op det hører til en sjældenhed, siger han til EcoTech.
Artiklen fortsætter under billedet.
For at være helt sikker, er der nu taget en blodprøve på bæveren med henblik på at dna-teste den og dermed opklare dens oprindelse og køn. Indtil videre fastslår eksperterne dog, at der er tale om en europæisk bæver, der på flere punkter adskiller sig fra den nordamerikanske bæver, skriver EcoTech.
Var med til at holde i pote
Det bekræfter Anita Pedersen, chefkonsulent i Natur & Miljø i Guldborgsund Kommune.
Hun var med til at "holde i pote", som hun beskriver det, da bæveren onsdag blev helbredsundersøgt.
Undersøgelsen viste, at der er tale om en ung hun-bæver på 16,5 kilo, som ikke er gravid. Når alle undersøgelser er afsluttet, og alle formaliteter i orden, får kommunen formel skrivelse fra Miljøstyrelsen, og derefter skal den genudsættes på en egnet lokalitet så tæt på indfangningsstedet som muligt.
Det sidstnævnte skyldes, at bæveren er fredet og omfattet af EU's habitatsdirektiv.
- Vi har hyret Danmarks førende beværekspert til at hjælpe os med at finde egnede udsætningssteder, og derefter skal vi have en dialog med de pågældende lodsejere, så jeg forventer, at vi har en afklaring om cirka 14 dage, siger Anita Pedersen til Folketidende og tilføjer:
- Den skal helst have en konstant vandstand for at lave sit bo. Ellers er det, at den begynder at bygge dæmninger. Derfor skal vi finde et sted, hvor den generer mindst muligt.
Af hensyn til bæveren kommer selve udsættelsen formentlig til at foregå under fredelige former.
- Vi skal også finde ud af, hvad det næste er - skal den have nogle artsfæller ej? Der skal vi lige spørge nogle eksperter om, hvad vi bør gøre, fortæller Anita Pedersen.
Det eneste, der ligger fast, er, at den ikke bliver sendt tilbage til Tyskland, for det må kommunen ikke.
Bævere er nataktive dyr. Derfor skal man ikke umiddelbart forvente at støde på den, hvis man er ude at gå tur.
Hvis det skulle ske, at bæveren kommer til at blokere et vandløb, så er det Naturstyrelsens opgave at sørge for at fjerne de pinde og andet, den måtte have anbragt. Det er altså ikke noget, kommunen skal betale for.
Har den fået et navn?
- Det ved jeg ikke. Jeg kalder den bare "bæver". Men det kan da godt være, at vi finder på at lave en navnekonkurrence på et tidspunkt, siger Anita Pedersen.