Annonce
Guldborgsund

Holder igen med de helt store koncertnavne

Mark Stig Andersen er leder af Guldborgsund Hallerne i Nykøbing og vil dermed også få ansvaret for afviklingen af store events i den nye hal Guldboxen i fremtiden. Men vi skal ikke sætte næsen op efter de helt store navne - endnu. Foto: Ingrid Riis
Guldboxen, Nykøbings nye superarena, skal på sigt rumme store events og koncerter. Men i første omgang handler det om at efterleve den enorme efterspørgsel fra især skoler og foreninger, som var den primære årsag til overhovedet at bygge hallen.

NYKØBING: Guldboxen er kommet til verden med store armbevægelser, internationale ambitioner og et navn, der sætter en vis fætter i Herning til skamme. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal forvente os store koncerter med navne i Bruce Springsteen-skalaen i den nærmeste fremtid.

Ekstravagante koncerter var nemlig ikke årsagen til at etablere hallen, forklarer leder af Guldborgsundhallerne, Mark Stig Andersen.

- Hallen er bygget for at kunne understøtte forenings- og skoleidræt. Vi oplevede at have for mange aflysninger af foreningerne, når vi hvert år afviklede cirka 80 arrangementer, der alle bevægede sig væk fra idræt. Det kunne være vinsmagning, ølmesse og loppemarkeder. Èn af Guldboxens opgaver var derfor at hjælpe til at nedbringe antallet af aflysninger, siger han og tilføjer endnu en væsentlig opgave for Guldboxen; nemlig at agere scene for NFH's kampe i internationalt regi. Noget, som den gamle hal ikke kunne leve op til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi vil gøre det, som vi har gjort hele tiden i hallerne - bare i en større skala.

Mark Stig Andersen, leder af Guldborgsundhallerne
Der findes endnu ikke en lang liste over bands, som er hyret ind til at give koncert i Guldboxen. Det må nemlig ikke falde for meget sammen med de faste brugere af hallen - og dem er der mange af. Men, til næste år kommer Ørkenens Sønner formentlig forbi til et show. Foto: PR

Men, tilføjer han. Når man nu alligevel skulle bygge en ny hal, kunne man ligeså godt fremtidssikre den og gøre den i stand til at understøtte større arrangementer som for eksempel koncerter.

Det samme - bare større

I den forbindelse har Guldborgsund Kommune lavet en eventstrategi, så det står klart, hvilke arrangementer man ønsker i Guldboxen - og dermed i kommunen i fremtiden.

- Det er landet på, at vi vil gøre det, som vi har gjort hele tiden i hallerne - bare i en større skala. NFH's kampe bliver en større begivenhed. Det kan vi allerede se med de seneste to kampe, hvor der har været næsten 2.000 tilskuere. Når brydeklubben Thor arrangerer Thor Masters, som er blandt de største brydestævner i verden, så bliver det endnu større. De velkendte events vil blive endnu mere attraktive og prestigefyldte.

Og når det så er sagt, så skal det ikke være mere stringent, end at selveste Ørkenens Sønner kommer forbi til et møde på onsdag for at planlægge et visit i Nykøbing i forbindelse med gruppens turné.

Derudover venter Mark Stig Andersen i ro og mag på, at andre arrangører melder sig. Det kunne være Danish Live, en parablyorganisation, der er i kontakt med alverdens kunstnere, og som kan hjælpe kommunen med flere tilbud på events.

- Men det er vigtigt for mig at sige, at de aftaler, vi laver, ikke skal være på bekostning af aftalerne med foreninger og skoler. For det er fortsat vores kerneopgave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Koordinator er sendt til hjørne

Og der er travlt. Når efterårsferien er slut, vil alle fire haller i Nykøbing stort set konstant være fyldt med idræt fra klokken 8.00 om morgenen til cirka klokken 23.00. I weekenden står den på kampe og stævner med blandt andet Attila Basketball, NFH og volleyball.

Dertil kommer de 80 ikke-sportslige arrangementer.

- Det har afgørende hjulpet, at Guldboxen er kommet til, og vi arbejder nu på at finde en rytme. Jeg tror ikke, at vi har den rette balance endnu, men den skal nok komme, forklarer Mark Stig Andersen.

Der var på et tidspunkt tale om en eventkoordinator. Hvor ligger den beslutning nu?

- Det har været på tale længe med en eventkoordinator, ja. Men nu er der masser af snak om besparelser, og økonomien er én til én. Vi har derfor ikke mulighed for at trylle pengene frem til en koordinator. Vi skal lykkes med det her inden for egen driftsramme, og det er én af mine ypperste opgaver nu.

Formand for kultur, fritid og landdistrikter i Guldborgsund Kommune, Ole K. Larsen (V) har også ambitioner om at få koncerter til Guldboxen. I en sms til Folketidende skriver han:

- Med den nye hal kan vi tiltrække kulturelle arrangementer som for eksempel koncerter af en størrelse, der ikke tidligere har været muligt, og det ser jeg meget frem til. Det bliver til glæde for hele kommunen.

  • NFH
    Mark Stig Andersen er leder af Guldborgsund Hallerne i Nykøbing og vil dermed også få ansvaret for afviklingen af store events i den nye hal Guldboxen i fremtiden. Men vi skal ikke sætte næsen op efter de helt store navne - endnu. Foto: Ingrid Riis
  • Der findes endnu ikke en lang liste over bands, som er hyret ind til at give koncert i Guldboxen. Det må nemlig ikke falde for meget sammen med de faste brugere af hallen - og dem er der mange af. Men, til næste år kommer Ørkenens Sønner formentlig forbi til et show. Foto: PR
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik