Annonce
Guldborgsund

- Hvem kan skure toilet med en robotstøvsuger?

I Guldborgsund Kommunes nye kvalitetsstandard tilbydes der ikke hjælp til rengøring, hvis borgeren "kan benytte en robotstøvsuger, ledningsfri støvsuger, en moppe med spray eller andre rengøringsredskaber, der kan lette rengøringsopgaverne i hjemmet". Foto: Ole Lind/arkiv

Ældreråd mener, at kommunens nye kvalitetsstandarder for de ældres rengøring er under al kritik

GULDBORGSUND - Det er ikke godt nok. Det er faktisk forargeligt.

Formand for Guldborgsund Ældreråd Doris Hartmeyer langer hårdt ud efter det sæt nye kvalitetsstandarder, der bestemmer, hvor meget hjælp til rengøring kommunens ældre kan få.

Som noget nyt er det skrevet ind i standarden for "Personlig pleje og praktisk hjælp", at der ikke tilbydes hjælp til rengøring, hvis borgeren "kan benytte en robotstøvsuger, ledningsfri støvsuger, en moppe med spray eller andre rengøringsredskaber, der kan lette rengøringsopgaverne i hjemmet".

Det er her, Doris Hartmeyer bliver forarget.

- Hvem kan skure toilet med en robotstøvsuger? Bare fordi man har sådan én i hjemmet, betyder det jo ikke, at man som ældre er i stand til at klare hele rengøringen selv, siger Doris Hartmeyer, der sammen med resten af Guldborgsund Ældreråd også mener, at det må være kommunen, der skal anskaffe de forskellige redskaber, hvis de ældre ikke selv har dem.

Kvalitetsstandarderne er også netop blevet suppleret med en ny, der gælder for hovedrengøring i ældres hjem.

En større omgang med kost og spand har ikke tidligere været et tilbud, men det skal det være ifølge en principafgørelse fra Ankestyrelsen.

Derfor har politikerne i social, sundhed og omsorgsudvalget netop godkendt en standard, der tilbyder ældre to timers hovedrengøring én gang om året.

De to timer kan gå til hovedrengøring i entré, badeværelse, soveværelse, køkken og opholdsstue - dog maksimalt fordelt på 65 kvadratmeter.

Eksempelvis kan de ældre få hjælpen til rengøring af radiator, ovn, køleskab, emhætte, luftkanaler, afløb og mikroovn i køkkenet.

Og til afvaskning af vægge i baderummet, lamper, døre, dør-og vindueskarme, afkalkning af armatur, grundig rengøring af toiletkumme ind-og udvendigt i badeværelset.

Og til afvaskning af døre, dør- og vindueskarme, gulvpaneler, spisestuemøbler, pyntegenstande, lamper, tv, støvsugning af møbler og bøger, rengøring af skabe, radiatorer, reoler ind-og udvendigt i andre rum.

Men ifølge Guldborgsund Ældreråd kan man slet ikke tillade sig at kalde de to timers ekstra rengøring én gang om året en hovedrengøring.

- Når man ser på den lange liste, er det da at gøre nar af folk. Det er ikke langt, man kan komme på to timer. Vi er selvfølgelig ikke kede af, at der afsættes mere tid til rengøring, men hovedrengøring kan man ikke kalde det, fastslår Doris Hartmeyer.

Det mener formand for social, sundhed og omsorgsudvalget Bo Abildgaard (S) dog godt, at man kan.

- Jeg kommer da langt på to timer hjemme hos mig selv, anfører han.

- Bo Abildgaard må have evner så, konstaterer Doris Hartmeyer.

  • I Guldborgsund Kommunes nye kvalitetsstandard tilbydes der ikke hjælp til rengøring, hvis borgeren "kan benytte en robotstøvsuger, ledningsfri støvsuger, en moppe med spray eller andre rengøringsredskaber, der kan lette rengøringsopgaverne i hjemmet". Foto: Ole Lind/arkiv
Annonce
Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition