Frivillig kredsformand i Dyrenes Beskyttelse Mette Strack Christiansen blev tilkaldt. Hun kunne ikke tro sine egne øjne, og hun var ikke helt klar over, hvordan hun skulle bære sig ad. Hun havde aldrig mødt en bæver før.
Annonce
- Det var ret vildt. Lige i situationen nåede jeg ikke at tænke så meget. Jeg koncentrerede mig om at ringe rundt og finde ud af, hvad jeg skulle gøre med den. Der er jo en del regler på det område, siger hun til Folketidende.
- Det er først bagefter, jeg har fundet ud af, hvor vildt og usædvanligt det er, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet...
En bæver rendte pludselig rundt ved en børnehave på Falster. Foto: Mette Strack ChristiansenMette Strack Christiansen
Det endte med, at bæveren overnattede hos en skytte på Falster. Sidenhen kom den videre til Knuthenborg Safaripark, og tirsdag røg den videre til Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg.
Måske svømmet sydfra
Der lever bævere i Jylland og Nordsjælland, hvor Naturstyrelsen satte bævere ud for henholdsvis 25 år og 15 år siden, mens der både i Sverige, Tyskland og Polen findes vilde bævere.
Biolog fra Dyrenes Beskyttelse Peter Gravlund vurderer over for TV2 Øst, at det mest sandsynlige er, at den er svømmet til Falster fra en af vores sydlige naboer. Bæveren var ganske afkræftet, da den blev fundet lørdag aften, hvilket kunne tyde på, den har været længere tid undervejs.
Nu skal der tages en blodprøve, og det skal vurderes, om den er kommet til Falster fra Tyskland, Polen eller et tredje sted. Hvis den vurderes sund og rask, vil den blive sat ud i enten Nordsjælland eller Jylland.
Det var noget af en krabat, der pludselig skulle findes overnatning til. Foto: Mette Strack ChristiansenMette Strack Christiansen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde