Annonce
Guldborgsund

KENDT ANSIGT I SPIDSEN FOR FORSAMLINGSHUS

- Jo mere dynamisk mit arbejdsliv er, jo gladere er jeg, siger Mads Damgaard (t.v.), kommende forpagter af Idestrup Forsamlingshus. Her står han sammen med formand for bestyrelsen samme sted, Villy Østergaard. Foto: Anne Katrine Petersen
Mads Damgaard fra Café Pitstop skal fremover drive forsamlingshuset i Idestrup. Herfra vil han tilbyde catering og forhåbentlig præge forsamlinghuset mere i retning af et kulturhus.

IDESTRUP: Det er manden, som har lært en humlebi at flyve, der fremover kommer til at stå i spidsen for Idestrup Forsamlingshus. Han har i hvert fald banket en restaurant op, som mange lokale spåede en begrænset levetid.

- Der var en stor pessisimisme i forhold til om det kunne køre rundt. De fik fandme næsten ret, men det har de ikke nu, hvor vi er den bedst anmeldte restaurant på google med mere end 300 anmeldelser hernede, siger 29-årige Mads Damgaard.

Fra 1. januar er han klar til at rykke ind i Idestrup Forsamlingshus, som Karsten Myralf indtil dette efterår har været forpagter af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da jeg hørte, at de skulle bruge en ny, ringede jeg selv til bestyrelsen. I Pitstop er der ikke den produktionskapacitet, som det kræver for at lave catering. Der er kun fire blus og 6 kvadratmeter køkken, siger kokken, der regner med, at catering vil indbringe 3.-4.000.000 kroner om året.

- Jeg skal bare have en timepris, så det det løber rundt og så jeg har tid til at se min familie. Det er hele øvelsen.

Jeg skal bare have en timepris, så det det løber rundt og så jeg har tid til at se min familie. Det er hele øvelsen.

Mads Damgaard, ny forpagter af Idestrup Forsamlingshus

Mere kultur

Men catering er ikke det eneste, der kommer til at ske, når den foretagsomme kok overtager forpagtningen 1. januar. Det skal naturligvis stadig danne ramme om folks vigtigste dage, men:

- Der er ingen tvivl om, at jeg har savnet event-delen af mit arbejdsliv, som jeg især kendte det fra tiden som bestyrer af Copenhagen Street Food. Så jeg ser frem til at få en flade, hvor vi også kan bidrage til kulturlivet hernede. Så er der samtidig bare noget sindssygt over at blive en del af historien med et forsamlingshus, siger han begejstret.

Det er en ganske tilfreds Villy Østergård, formand for bestyrelsen i Idestrup Forsamlingshus og Idestruphallen, der lytter til Mads og hans visioner.

- Mads er dygtig til at tænke nyt og vi vil gerne samarbejde og stiller os til rådighed for det. Vi håber, vi kan hjælpe hinanden. Ikke bare her, men til gavn for hele området, så alle får noget positivt ud af det. Herude i de lidt mindre samfund må vi samarbejde, hvis vi vil overleve. Hvis vi ikke selv sparker lidt til tingene, sker der ikke noget. Det har vi da også brændt næsen på og vi har haft mange ideer. Nogle er blevet til noget, andre er ikke, siger han.

Herude i de lidt mindre samfund må vi samarbejde, hvis vi vil overleve.

Villy Østergaard, formand for bestyrelsen i Idestrup Forsamlingshus
Artiklen fortsætter efter annoncen

Håber på arbejdspladser

Man kan nærmest ikke sige Mads Damgaard uden at sige Café Pitstop og det bliver heller ikke enten eller men både og i fremtiden.

- Jeg har nogle meget fleksible kokke, som gerne vil hjælpe mig. På sigt håber jeg, at jeg kan generere arbejdspladser på det, men jeg må have en omsætning først. Jeg er forberedt på at løbe 100 kilometer i timen, og jeg synes, jeg står stærkere nu end nogensinde før. Jeg har mere erfaring. Jeg kender kunderne, og de kender mig og min kone Thea, der støtter op om det hele.

Med erfaringer fra Pitstop og Idestrup-brugernes ukuelighed, er Mads Damgaard klar på nye udfordringer.

- Den form for optimisme, vi oplever her i Idestrup kan kultiveres. Vi ved jo, at folkene brænder for byen her. Derfor tror jeg så meget på det lige her. Det er ikke sikkert, jeg turde gøre det et andet sted. Her har vi set talrige eksempler på, at byen har været vant til at kæmpe for sig selv. Det så vi med hallen, skolen og da pizzeriaet brændte. Så det er også en bøn til resten af samfundet. Kom og brug det. Jeg skal også nok selv lægge timerne i det, men lad os skabe minder sammen.

Villy Østergaard smiler og tilføjer, at der heldigvis ikke er afgifter på drømme endnu.


  • - Jo mere dynamisk mit arbejdsliv er, jo gladere er jeg, siger Mads Damgaard (t.v.), kommende forpagter af Idestrup Forsamlingshus. Her står han sammen med formand for bestyrelsen samme sted, Villy Østergaard. Foto: Anne Katrine Petersen
Annonce
Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet