MASSIV FORURENING LAGDE BYGGEPROJEKT PÅ PAUSE: NU FORTSÆTTER DET
Schillers Parken blev præsenteret for politikerne i sommeren 2020, og et år senere blev lokalplanen vedtaget i byrådet. Der blev lagt vægt på at skabe en differentieret bebyggelse, der hænger sammen med den historiske bydel og realiseringen af et grønt strøg igennem området. Området tættest på Kulturfabrikken er tiltænkt de almene boliger. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Pauseramt byggeri af ny bydel tæt på skoven kan nu fortsætte med flere penge fra kommunen.
NYKØBING: En massiv forurening på grundene, stigende materialepriser og en højtliggende kloak har været med til at udskyde Boligselskabet Fjordparkens ellers længeventede byggeri på Schillers-grunden på Østerbro i Nykøbing.
Men torsdag aften vedtog et samlet byråd, at anlægsarbejdet kan sættes i gang mod en yderligere kommunal udgift på fem millioner kroner.
- Det er første del af et større projekt, hvori der ligger store ambitioner. Dels igennem beliggenheden, dels ved at udvide et interessant område. Det er vejen til noget større, og det vil kunne tilbyde borgerne en oplevelse. Vi kan få rigtig meget for pengene her, selvom det ender med at blive dyrere, lød det fra Ole Bronné-Sørensen (S).
Bygningerne, der tilhører Schillers Maskinfabrik, skal fjernes og gøre plads til nybyggeri. Eksisterende træer vil dog blive bevaret. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Den nye bydel skal placeres ved siden af Sønder Kohave på de grunde, der lige nu tilhører Schillers Maskinfabrik. Det er ejeren selv, Allan Schmidt, der har foreslået at udvikle området, imens han flytter sin virksomhed til en anden placering.
SF har altid været begejstret for projektet, men vi skal have en stor bevågenhed på, at det ikke bliver af dårligere kvalitet. Vi holder øje med både økonomien og med, at kvaliteten lever op til det, vi ønskede oprindeligt.
Annemette S. Johnsen (SF)
Anlæggelsen af boliger vil ske med en stor respekt for det grønne, der skal omfavne husene og fællesområderne. 110 lejligheder vil blive almene og høre under Boligselskabet Fjordparken. Dertil håber man, at en privat investor vil byde ind på et antal private ejer- eller lejeboliger.
Annonce
Kvaliteten skal holde
Flere politikere bakkede op om byggeriet, men bekendtgjorde også, hvor vigtigt det er at bevare et højt ambitionsniveau. De almene boliger bygges først, og dermed skal de vise standarden.
- SF har altid været begejstret for projektet, men vi skal have en stor bevågenhed på, at det ikke bliver af dårligere kvalitet. Vi holder øje med både økonomien, og at kvaliteten lever op til det, vi ønskede oprindeligt, lød det fra Annemette S. Johnsen (SF).
Boligselskabet Fjordparken har selv gjort klart, hvilke nedprioriteringer, der vil være nødvendige at tage med for at overholde det reviderede budget. Blandt andet at ét til to strøghuse spares væk, og at teglfacaderne ændres - men at de dog fortsat lever op til lokalplanen. Tagene bliver af tagpap frem for teglsten, hvilket formentlig ikke vil være særlig synligt, da der etableres solceller på de fleste tage.
Anita Ulrik Sørensen er direktør for Boligselskabet Fjordparken. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Man bevarer de planlagte kvadratmeterstørrelser i boligerne, men antallet af rum nedskaleres. Der vil også blive fjernet noget cykelparkering, og belægningen reduceres i bredde og kvalitet.
Plads til flere løft
Til gengæld er der også lovet opjusteringer. Blandt andet vil man fortsat bevare de eksisterende træer og etablere Det Grønne Strøg, som indeholder opholdsrum og mødesteder. Der vil fortsat være forskelligartede boligtyper med fokus på etplanshuse, og altaner er som noget nyt indarbejdet i projektet.
- Det er altid ærgerligt, når noget bliver dyrere, men en stigning på 20 procent af rammebeløbet er vigtigt for, at vi kan fastholde ambitionsniveauet. Det er højt, og det skal vi holde i hævd, så det kan blive det projekt, vi oprindelig ønskede, lød det fra Venstres Ole K. Larsen.
Han blev bakket op af Guldborgsundlistens Milad Rajabi, der pointerede, at Schillers Parken er Nykøbings første nye, grønne bydel, der trækker skoven ned over byen. Og samtidig en mulighed for at få flere almene boliger til byen.
Seneste artikler
Borgmesteren i Hesnæs: - Det har været meget dødt
Fra smadret havn til sort af mennesker
DMI: Kraftige tordenbyger over LF
NFC forlænger med målsluger
Stjal seks vandmeloner og 14 poser chips
Mest læste artikler
Tordenvejr truer
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet