Mick Øgendahl vender hjem: - Her kan man sige, lige hvad man vil

- Jeg tror, mine børn nogle gange synes, jeg er lidt af en bonderøv.

Mick Øgendahl er fra Falster. Et vaskeægte produkt af provinsen. Selvom han drog nordpå for over 30 år siden, kan han ikke løbe fra det.

Man kan høre det, når han åbner munden. Man kan se det, når han helt energisk drøner rundt på en scene. Man kan mærke det, når han med kærlighed og varme fortæller om barndommen og ungdommen, der har formet en af Danmarks sjoveste mænd.

Bad Boy i Nykøbing

Onsdag drøner Mick Øgendahl rundt på scenen i Nykøbing, når han vender hjem og optræder med sit nye oneman-show, Bad Boy, på Nykøbing Falster Teater. Det bliver med masser af lokale referencer. Showet handler nemlig om arv og miljø.

For selvom han har boet i og omkring København i godt 30 år, og med egne ord "har et ben i hver lejr", er der ingen tvivl om, at det er den falsterske muld, der har formet komikeren, skuespilleren, manuskriptforfatteren og mennesket Mick Øgendahl - og det vil han gerne hylde.

- Mit ophav og min hjemstavn er sindssygt vigtige for mig. Hvis man lavede rag i den eller gjorde noget dumt, var der kontant afregning ved kasse 1. Jeg tror, det, min mor har sagt mest til mig, da jeg var dreng, er: ”Det er sgu da tilladt at tænke selv”, siger han.

- Det er jo miljøet som gør, man får en eller anden form for verdensopfattelse og afgør, hvordan man lige ser verden. Den er 100 procent formet af Falster. Suverænt, forklarer komikeren og tilføjer, at der, udover indforståelsen, er en anden årsag til, at han virkelig nyder at optræde "på hjemmebane".

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Hvis der er noget, falstringer og lollikker har, så er det selvironi. Jeg er aldrig bange for at gå hårdt til stålet, når jeg optræder her. Jeg føler, man kan sige, lige hvad man vil, fortæller han.

Han optræder med "Bad Boy" hele ni gange i Nykøbing. De første fire shows er udsolgt, mens der stadig er billetter til de resterende fem shows, der kører fra 26. februar til 1. marts næste år.

Krudt i røven

Mick Øgendahl er vokset op i Nørre Ørslev på det østlige Falster, hvor han boede sammen med sin mor og stedfar.

- Jeg havde en god barndom. Der var masser af plads, og så var man ikke pakket så meget ind i vat, som jeg tror, mange børn og unge er i dag. Det var meget fedt, siger han og fortæller, at livet som barn på landet ikke var kedeligt - men heller ikke altid helt ufarligt.

- Jeg kan huske, vi kravlede op på et transportbånd. Så havde vi fundet nogle gamle presenninger og prøvede at bruge dem som faldskærme, hvor vi sprang ned i noget halm. Der har nok været en fire-fem meter ned. Det havde man nok stoppet i dag, siger han.

- Jeg kan huske, jeg lavede bue og pil og prøvede at se, om jeg kunne skyde en måge. Det lykkedes godt nok aldrig, men det er måske også meget godt.

Han vil beskrive sig selv som en dreng med krudt i røven. Derfor var det heller ikke så unaturligt, at han ret tidligt blev glad for idræt. Både badminton, svømning og gymnastik har fyldt i ungdommen, men det var især fodbold, der overvandt ham. Her foregik det i den lokale klub LUIF, som har en særlig plads i hans hjerte.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Pis i styrthjelmen

Som årene gik, var det nogle lidt andre ting end måger og presennings-faldskærme, der fyldte hos Mick og vennerne i ungdomsårene i slutningen af 80'erne.

- Man prøvede jo at se, om man kunne komme ind på Charleston (tidligere diskotek i Nykøbing, red.), og det gik sgu egentlig meget nemt som 16-årig, selvom man skulle være 18, griner han.

Ligesom det stadig er tilfældet den dag i dag, valfartede de lokale unge også dengang til Marielyst i sommermånederne.

- Jeg tænker tilbage på somrene og især Marielyst som noget af det fedeste. Hvis jeg kunne slippe afsted med det, var jeg dernede torsdag, fredag og lørdag, eller i hvert fald fredag og lørdag, hver weekend.

Der har været en del knallertture hjem fra "Lysten", der "ikke har været helt appelsinfri", som han siger det. Og så disker han op med en anekdote, der hænger godt sammen med det univers af roller og karakterer, han senere skulle opbygge.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Jeg tror, vi havde været på Larsens Plads, og jeg skulle køre hjemad. Så var der en, der havde hældt en fadøl i min styrthjelm. Det viste sig så at være pis i stedet for øl. Der valgte jeg altså at køre hjem uden hjelm, griner han.

Lolland-Falster i hjertet

Den travle hverdag og den lange afstand fra hjemmet i Holte nord for København gør det svært for Mick Øgendahl at besøge sin hjemstavn så ofte, som han egentlig gerne ville.

- Da vores børn var mindre, kom vi nok ned et par gange om måneden, men det bliver ikke så meget mere. Især ikke, når jeg har været på turné. Jeg har en kone, der synes, jeg også skal være lidt derhjemme.

Kunne du nogensinde forestille dig at flytte tilbage til Falster?

- Jeg tror ikke, jeg kunne forestille mig at flytte tilbage. Jeg kunne godt finde på at købe et lille fritidshus, som man lige kunne søge tilflugt i, men jeg kunne ikke tænke mig at flytte tilbage permanent, siger han og uddyber:

- Det handler om mine børn. De har ikke den samme kærlighed til Lolland-Falster, som jeg har, og jeg får i hvert fald ikke dem til at tage herned, så det bunder nok meget i, at jeg gerne vil være tæt på mine børn. Men det kan jo være, de ser lyset lige pludselig. Så kan det være, det hele ændrer sig, lyder det fra bonderøven fra Falster.

Er Lolland eller Falster bedst? Mick Øgendahl deler sin holdning