Annonce
Lokal nyt

Trætte af det: Overvejer at sende regning til ejeren

Der er ikke meget at bygge videre på i det forfaldne vandland, og naboernes tolerance overfor den støjende øjebæ er ved at være nået. Foto: Asger Andersen
Der har været indtil flere planer for vandlandsgrunden, men endnu er intet sket. Nu overvejer ejerforening at få taget lukket af og sende regningen til nuværende ejer.

GEDSER: I Gedser Feriepark har et lille vandland centralt placeret i parken i en årrække pint naboerne. Vandlandet har stået ubrugt siden begyndelsen af dette årtusind. Den er i markant forfald, men mest generende for omgivelserne er nok taget.

Det er fremstillet af plastic og flere steder i stykker. Det betyder, at løs plastic flyver rundt i området, og at vind får taget til at stå at klapre. Konstant og højt, så det er vanskeligt at føre en samtale i nærheden af vandlandet.

I 2020 køber Ålykke København ApS grunden af Jens Kølbæk Rasmussen. I 2021 arbejdes der ifølge Folketidendes oplysninger med en plan for området. Men planerne går i stå, og kommunen henlægger sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2022 er der nyt i sagen. Ifølge Weblager, hvor man kan læse flere offentlige dokumenter om sagen, er der 16. november indsendt en planmæssig forespørgsel på vegne af ejeren, som nu hedder Ålykke ApS.

Det er byggerådgiver Thomas Danborg, der sender ansøgningen på vegne af ejeren, og det fremgår, at man tidligere har været i dialog med en af kommunens medarbejdere om en ny lokalplan for området. Thomas Danborg spørger 3. januar 2023, om der snart er nyt i sagen og får besked om at Guldborgsund Kommunes Planafdeling skal svare på spørgsmålet om tidshorisont, og at henvendelsen er sendt videre til en medarbejder i den afdeling.

Ejerforening positiv

I Ejerforeningen Gedser Feriepark har man haft kendskab til planer om at bygge fire nye, større lejligheder siden generalforsamlingen i 2022. Formand for bestyrelsen Tom Vodstrup fortæller:

- Der var umiddelbart opbakning til planerne. 31 af de stemmeberettigede stillede sig positivt, og tre var imod. På det tidspunkt tænkte vi, at det på trods af husenes størrelse næppe ville blive aktuelt med store ungdomsfester i husene, fordi Gedser simpelthen er for langt væk fra Marielyst. Så den frygt, de har for larm fra poolhusene andre steder, havde vi umiddelbart ikke.

Tom Vodstrup fortæller, at man havde god tro omkring, at de nye ejere ville området det godt.

- Vi har både set tegninger og projekter, og det så umiddelbart fint ud. Vi var positive, fordi vi selv er trætte af at se på vandlandet.

Vi var positive, fordi vi selv er trætte af at se på vandlandet.

Tom Vodstrup, formand for bestyrelsen i ejerforeningen Gedser Feriepark
Artiklen fortsætter efter annoncen

Trækker tilsagn

Ifølge formanden bliver bestyrelsen dog klar over, at projektet ikke kan rummes i lokalplanen, og derfor trækker man sit forhåndstilsagn tilbage. Det sker 15. februar i år.

Tom Vodstrup fortæller, at man i bestyrelsen er blevet spurgt, om man i området kunne være positivt stemt overfor en ændring i lokalplanen. Det var man umiddelbart, ikke mindst fordi man var blevet lovet, at der nu skulle ske forbedringer med det støjende tag.

- Det var i oktober, men der er ikke sket noget endnu. Det har vi kontaktet ejerne omkring, og de fortæller, at nogle håndværkere havde brændt dem af.

I bestyrelsens øjne halter samarbejdet med den nye bygherre, så bestyrelsen går i gang med at undersøge, hvad den så kan gøre.

- I vores vedtægter står, at ejerne har pligt til at vedligeholde boligerne, ellers kan vi få håndværkere på opgaven for deres regning. I øjeblikket har vi en advokat til at vurdere, om det holder vand, og derefter vil vi gøre op med os selv, om det er den vej, vi skal gå, lyder det.

  • Der er ikke meget at bygge videre på i det forfaldne vandland, og naboernes tolerance overfor den støjende øjebæ er ved at være nået. Foto: Asger Andersen
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud