Annonce
Erhverv

Nykøbing-firma i rivende udvikling: Vil tage markedsandele fra konkurrenterne

JO Safety A/S med direktør Thomas Hovmand i spidsen er blevet en del af SIS Group.
Trods en lille afmatning i samfundet har JO Safety A/S, som producerer sikkerhedsrelaterede skilte, ikke tænkt sig at fravige kursen mod øget vækst.

NYKØBING: JO Safety A/S på Skovalléen har i de seneste år været inde i en rivende udvikling.

Virksomheden producerer sikkerhedsrelaterede skilte som brand-, flugtvej- og påbudsskilte og sikkerhedsskilte til byggepladser og industrivirksomheder.

I december 2020 blev JO Safety A/S overtaget af den svenske koncern Bergman & Beving.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De købte os for at vokse i hele Norden, så efterfølgende har vi købt tre nye virksomheder inden for samme område, en i Sverige og to i Norge. Dermed er vi blevet en gruppe i gruppen, der hedder SIS Group, som JO Safety altså nu er en del af, forklarer Thomas Hovmand.

Han var tidligere direktør i JO Safety, men er nu også blevet direktør for hele SIS Group, der foruden Nykøbing også har kontorer i Malmø, Gøteborg og Stockholm i Sverige og Oslo og Sandefjord i Norge.

Vores mål er at købe to virksomheder om året.

Thomas Hovmand, direktør, SIS Group

Største i nichen

Med den nye organisation på plads er vejen banet for yderligere vækst for SIS Group, der sidste år omsatte for 115 millioner kroner.

- Vi konsolider forretningen inden for sikkerhedsrelateret skiltning, ellers er vi næsten for små til at være med i Bergman & Beving, der omsætter for fem milliarder kroner om året. Vi er blevet de største inden for denne niche, men er stadig på udkig efter nye opkøb både i Skandinavien og i Tyskland. Vores mål er at købe to virksomheder om året, fortæller Thomas Hovmand.

JO Safety A/S

  • JO Safety A/S på Skovalléen i Nykøbing producerer og sælger hovedsageligt sikkerhedsrelaterede skilte.
  • Virksomheden er en del af SIS Group, der består af fem virksomheder i Norden, som alle beskæftiger sig med sikkerhedsrelaterede produkter.
  • SIS Group er ejet af den svenske koncern Bergman & Beving.

Da SIS Group henvender sig til forskellige kundesegmenter, er virksomheden ikke så følsom over for afmatningen i kølvandet på inflationen.

- I Norge har de stadig høje rentestigninger og to-tre rentestigninger forude på grund af en svag valuta. Derfor kan vi mærke på industrisegmentet i Norge, at de holder igen. Men det er ikke helt på samme måde i Danmark. Vi er stærkt repræsenteret i den grønne sektor i Danmark, hvor vi leverer til virksomheder inden for solceller og vindkraft, og her er ingen afmatning. Så samlet følger vi budgettet, siger Thomas Hovmand.

JO Safety producerer skilte til byggepladser og industrivirksomheder. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Opgraderer i Nykøbing

JO Safety A/S ser ikke sig selv som en lokal virksomhed, da skiltevirksomhedens marked er hele Europa og verden for den sags skyld, da Nykøbing-virksomheden leverer skilte til store industrivirksomheders sites over hele verden.

Men man skal ikke være bekymret for, om SIS Group dropper Nykøbing.

- Nej, Nykøbing er en af vores hovedlokationer. Her er vi kun blevet flere igennem de seneste år. Vi ansætter folk og opgraderer hele tiden på vores webplatforme og interne processer for at blive bedre og stærkere til at servicere kunderne på et højere og højere niveau, siger Thomas Hovmand.

Lige nu er der 55 ansatte i SIS Group, hvoraf de cirka 25 arbejder i Nykøbing, men der er også medarbejdere, som veksler mellem kontorerne i Nykøbing og Malmø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Yderligere vækst

Sidste år havde SIS Group en vækst i salget på 16 procent og landede på et årsresultat på 21 millioner kroner. Målet i det her regnskabsår er at hæve omsætningen fra 115 millioner kroner til 130 millioner kroner og hæve årsresultatet til 24 millioner kroner.

- Uanset om vi havner i blød eller hård recession, så fortsætter vi konsolideringen, for vi er her for at tage markedsandele fra konkurrenterne, slutter Thomas Hovmand.

  • jo_safety5
    JO Safety A/S med direktør Thomas Hovmand i spidsen er blevet en del af SIS Group.
  • jo_safety7
    JO Safety producerer skilte til byggepladser og industrivirksomheder. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde