Det er længe siden, at der har været nyt i sagen om skyderiet mod Panino på Jernbanegade 20 i Nykøbing Falster. Folketidende har længe forgæves forsøgt at få nyt fra efterforskningen, men i dag mandag d. 20. marts, næsten to måneder efter episoden, er der endelig nyt fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Det meddeler politiet selv i en netop udsendt pressemeddelelse.
De efterlyser nu en gråblå Opel Insignia coupe/hatchback modelversion 2008-2013, som efter politiets opfattelse kan sættes i forbindelse med skudepisoden i januar.
Efterforskningen har klarlagt, at køretøjet er tæt på gerningsstedet op til skudepisoden og kort tid efter kørte ud af Nykøbing F. i nordlig retning mod Sjælland, skriver politiet.
Det er politiets klare opfattelse, at to gerningspersoner er til stede ved skyderiet og kort tid efter forlader området i en Opel Insignia magen til den, der nu efterlyses.
Annonce
Politiet er selvsagt meget interesseret i at høre fra borgere, som kan bidrage med oplysninger om personer, der bruger denne bil til daglig.
En Opel Insignia lig denne efterlyses nu. Foto: Sydsjælland og Lolland-Falsters PolitiFoto: Politiet
Skulle du ligge inde med viden, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet