TORKILSTRUP: Da Peter Hendriksen blev indstillet til en levertransplantation, fik han at vide, at der typisk er 12 måneders ventetid. Uvis om han ville overleve ventetiden, satte han sig til at skrive afskedsbreve til sin familie.
- Jeg var mere eller mindre klar over, at det var et spørgsmål om tid, før jeg ikke vågende igen efter endnu et levercoma, fortæller han.
Levercomaer er en forbigående påvirkning af hjernen ved leversygdom, som kan give adfærdsmæssige forstyrrelser og forstyrrelser i evnen til at opfatte sine omgivelser, og dem havde Peter haft adskillige af. Han fik dem, fordi hans lever var smadret efter, at han i mange år havde forsøgt at bekæmpe smerterne fra en gigtsygdom i rygsøjlen med en skidt kombination af piller og øller.
- Blandingen af piller og øller var bare mere end min krop kunne tåle, og det gav mig en dårlig lever. For jeg drak egentlig ikke så meget, at det burde have ødelagt min lever, fortæller han.
Peter Hendriksen, leverpatient.Det var sikkert min nye lever, der kom gående der.
Der var ingen vej udenom
Heldigvis kom han ikke til at vente i 12 måneder, for allerede efter lidt mere end to måneders ventetid, i december 2019, ringede telefonen. Det var Rigshospitalet, der havde en lever til ham. Der ville holde en bil ude foran hjemmet i løbet af en en halv time.
- Heldigvis nåede jeg ikke at blive så nervøs eller forskrækket. Der var heller ingen vej udenom. Jeg ville måske have levet et år eller et halvt år mere uden transplantationen.
Artiklen fortsætter under faktaboksen...
Fakta om levertransplantationer:
Organtransplantation giver alvorligt syge patienter en ny chance i livet. De kan overleve og vender i større eller mindre grad tilbage til det liv, de havde, inden de blev syge.
- 338 patienter blev transplanteret i 2022 med organer fra danske eller udenlandske donorer.
- Der blev i 2022 i alt transplanteret 341 organer fra danske eller udenlandske donorer: herunder 46 levere.
- 21 patienter stod på venteliste til en lever ved udgangen af 2022. Derudover stod en patient på venteliste til både en lever og en nyre.
Da Peter ankom til Rigshospitalet, blev han gjort klart til at køre ned på operationsgangen. Lige inden han blev kørt ind på selve operationsstuen, sagde han farvel og på gensyn til sin kone Charlotte og sine to voksne børn Sophie og Mads, som også havde indfundet sig på hospitalet.
- Bagefter havde de mødt en gut, der kom gående med en køletaske. Det var sikkert min nye lever, der kom gående der.
Drikker ikke spiritus mere
Operationen gik godt, og Peter Hendriksen har en taknemmelighed, som han næsten ikke ved, hvor han skal rette hen. Han fik livet tilbage, og i respekt for den lever, han har fået, er livet nu lagt om.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Jeg drikker ikke spiritus mere. Det stoppede jeg med fra den ene dag til den anden, uden afvænning, jeg tog bare en beslutning. Det gjorde jeg, inden jeg blev transplanteret. I respekt for ham, der satte det kryds, vil jeg ikke ødelægge den lever, som jeg nu har fået, siger han.
Organdonation i Folketidende
Hvert år donerer afdøde deres organer til patienter med alvorlig sygdom, men ikke nær nok. For samtidig står flere hundrede patienter hvert år på venteliste til et nyt organ i Danmark, fordi der er brug for flere organer, end der er at få. Så hvad får folk til at give livet videre til andre? Hvad får dem til at lade være? Og hvad betyder det for dem, der efter organtransplantation får livet igen? Folketidende har opsøgt pårørende til en organdonor og organmodtagere for at kunne give et indblik. Fredag 22. december bragte vi historien om familiefar og fodboldtræner Jakob Vildenfelt, som blev donor efter sin død i sommer. I går fortalte vi historien om nyrepatienten Linda Sass-Jensen. Og i dag er det modtageren af en ny lever, Peter Hendriksen, der beretter. Læs i morgen om en lungepatient, der sætter ord på det at få livet tilbage ved transplantation.