MARIELYST FERIEBY Borgmester Simon Hansen (S) skrev lige før påske på sin Facebook-side, at han ved byrådsmødet 21. april indstiller til teknik-, miljø- og klimaudvalget, at der arbejdes videre med en ny lokalplan, som kan lovliggøre de 10 store sommerhuse ved Marielyst Ferieby. I opslaget skriver han:
"Øv! Vi kan ikke rive de 10 sommerhuse ned. Det er jeg rigtig ærgerlig og frustreret over. Det er mig ubegribeligt, at man som borger kan påklage en kommunal afgørelse, få medhold i den, og så alligevel ende med at stå som taberen. Det er at stikke borgerne blår i øjnene".
For en af de naboer, der har taget sagen til både Planklagenævnet og Retten i Nykøbing er det en overraskende udmelding.
- Jeg er ærligt talt rystet, siger Flemming Nielsen.
Ved byrådsmødet i januar kom det frem, at borgmesteren vil bede om en juridisk vurdering af byretsdommen og kommunens handlemuligheder i sagen. Vurderingen er med som bilag på det kommende møde og er udarbejdet af Advokatfirmaet Sirius. Ifølge borgmesterens opslag når advokaterne frem til, at et af problemerne er, at man har tilladt, at der blev bygget videre på trods af Planklagenævnets afgørelse, og at man også har givet ibrugtagningstilladelser til sommerhusene. Som borgmesteren skriver:
"Man har altså intet gjort for at stoppe processen, på trods af de enorme usikkerheder, der har været omkring projektet."
I indstillingen til byrådsmødet står der desuden, at det nuværende byråds eneste handlemulighed alene er at foretage en retlig lovliggørelse.
En anden juridisk vurdering i hovedpunkter
Det er Sirius' sammenfattende vurdering, at:
• Byretsdommen har fastslået, at kommunens beslutning 15. april 2021 om retlig lovliggørelse af projektet blev foretaget ud fra ”reelle og saglige hensyn”, ligesom kommunens fysiske lovliggørelse af projektet kun er berettiget, når ”særlige forhold hindrer retlig lovliggørelse”.
• Retten har således vurderet, at beslutningen om retlig lovliggørelse var lovlig, da kommunen blandt andet havde foretaget en afvejning af saglige hensyn, herunder ud fra værdispildsbetragtninger og proportionalitetshensyn.
• Det betyder samtidig, at byretsdommen reelt vil være til hinder for, at kommunen kan beslutte at foretage en fysisk lovliggørelse af projektet, da der efter byrettens vurdering ikke foreligger ”særlige forhold, der hindrer retlig lovliggørelse”.
• De af kommunen udstedte ibrugtagningstilladelser til bygherre i perioden fra februar til juli 2021 skal yderligere anses for begunstigende forvaltningsakter, som kun kan tilbagekaldes i helt særlige tilfælde. I denne sag er der efter vores vurdering ikke helt særlige forhold, der kan begrunde en tilbagekaldelse af de udstedte ibrugtagningstilladelser til projektet.
• Kommunen kan således ikke ”ombestemme” sig, da bygherre ud fra et indrettelseshensyn må have tillid til de udstedte tilladelser. Bygherre har - med andre ord - i god tro påbegyndt og ibrugtaget projektet, efter at kommunen har meddelt bygningstilladelser i 2020 og ibrugtagningstilladelser i perioden fra februar til maj 2021 efter Planklagenævns-afgørelsen.
• Såfremt kommunen alligevel beslutter at lovliggøre projektet ved en fysisk lovliggørelse, vil kommunen med overvejende sandsynlighed pådrage sig et erstatningsansvar - både ved at have udstedt byggetilladelser i 2020 i strid med lokalplanen, men også ved nu uberettiget at tilbagekalde ibrugtagningstilladelserne.
-
Arkivfoto: Anders Knudsen
