Annonce
Guldborgsund

Privat plejehjem tager trykket af kommunens venteliste

Helenehuset i Nørre Alslev og Bakkehuset i Nykøbing er de mest søgte af de kommunale plejecentre, mens Oasen i Nykøbing og Solgården i Herritslev - på billeder her - er de mindst populære. Foto: Anders Knudsen

Kort ventetid på plejehjem.

GULDBORGSUND Har man brug for en plejehjemsplads i Guldborgsund Kommune, kan man få den på en lille uge.

Det viser en ny analyse af plejeboligerne i kommunen, som har beregnet, at ældre i øjeblikket står på venteliste i gennemsnitligt 6,3 dage, inden de bliver tilbudt en plejebolig.

Den korte ventetid får kommunen til at konkludere, at der ikke er behov for at bygge flere plejeboliger, som man ellers havde forudset i en tidligere analyse.

Indtil 2016 var der mere tryk på ventelisten, og kommunen har derfor udvidet sin egen kapacitet med 46 pladser i de senere år.

Men det, der for alvor har gjort en forskel, er åbningen af det private plejehjem GuldBoSund i 2017, hvor ventelisten stort set forsvandt.

Positiv udvikling

Friplejehjemmet i Sundby tager imod ældre fra hele landet, og i øjeblikket er cirka 30 Guldborgsund-borgere, som kommunen efter de ældres eget ønske har visiteret til det privat tilbud.

Det er ifølge formanden for Guldborgsund Kommunes social, sundhed og omsorgsudvalg, Bo Abildgaard (S), hovedårsagen til, at kommunen nu slipper for selv at bygge nye plejeboliger.

Det er en udvikling, han ser positivt på.

- Det er fint, at borgerne har et valg mellem at bo privat eller kommunalt, og det koster kommunen det samme, siger Bo Abildgaard med henvisning til, at kommunen afregner GuldBoSund det samme beløb, som kommunen selv har i udgift på en plejehjemplads.

En takst, der i øjeblikket ligger på 1.169 kroner i døgnet.

De udgifter, den ældre kan have til det private plejehjems tilbud om ekstra ydelser som wellness, personlig pleje, rengøring og ledsagelse til aktiviteter, betaler kommunen ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere ældre i 2024

I 2017 ventede de ældre i gennemsnit 8,4 dage på en kommunal plejehjemsplads, og nu hvor ventetiden er nede på 6,3 dage, er kommunen rykket endnu længere væk fra plejeboliggarantien, der kræver, at kommunen skal skaffe ældre en plejebolig indenfor to måneder.

Det er dog langt fra sikkert, at freden varer ved.

Prognosen viser nemlig, at antallet af plejekrævende ældre stiger frem mod 2024.

- Derfor er vi nødt til at følge udviklingen tæt, så vi kan reagere, når behovet opstår, siger Bo Abildgaard.

Guldborgsund Kommune har tidligere haft planer om at rive det slidte plejehjem Solgården i Herritselv ned og bygge nyt.

Men planerne blev skrinlagt på grund af dårlig økonomi, da kommunen stadig skylder for mange penge i de eksisterende bygninger.

Selv om Solgården ifølge analysen - sammen med Oasen i Nykøbing - er det kommunale plejehjem med mindst søgning, er der altså stadig ikke optræk til, at Solgården står for tur til en opgradering.

I stedet har kommunen skuffe-planer om 10 ekstra plejeboliger på hver af plejecentrene Kildebo i Sakskøbing og Præstemarken i Stubbekøbing.

Hvis de ældre foretrækker at bo i byen, er der også mulighed for en udbygning af Bakkehuset og Sømarken i Nykøbing.

Ældre bor i gennemsnit på plejehjem i 30 måneder.

  • Helenehuset i Nørre Alslev og Bakkehuset i Nykøbing er de mest søgte af de kommunale plejecentre, mens Oasen i Nykøbing og Solgården i Herritslev - på billeder her - er de mindst populære. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster