Var det en meteorit, noget rumskrot eller noget helt tredje, der søndag morgen fløj over himlen på det nordøstlige Falster? Det vides endnu ikke, men Christina Als fra Stubbekøbing, som har sendt os ovenstående billede, fik en noget speciel oplevelse, da hun sammen med sin ægtefælle kiggede ud ad vinduet omkring klokken 06.35.
- Vi var ved at lave morgenkaffe og stod og kiggede ud ad vinduet, da vi fik øje på det. Først tænkte vi, at det måske var et fly. Vi kunne følge den stille og roligt i fire-fem minutter, hvor den dalede nedad i retning væk fra os.
- Vi syntes dog, at det var lidt voldsomt, hvis det var et fly, så jeg tog et billede af det, og da vi fik kigget nærmere på det, kunne vi se, at det lignede en ildkugle, fortæller hun.
Hun og ægtefællen bor på Nykøbingvej i Stubbekøbing, og ifølge dem så de ildkuglen i en syd/sydøstlig retning.
- Det er første gang, jeg har set sådan noget.
Men hvad var det, Christina så? Og har du også set det?
I så fald, så send os gerne et tip på mailadressen nyhedsdesk@folketidende.dk
Ildkuglen kan måske være lidt svær at se umiddelbart, men hvis du klikker på billedet og zoomer ind, bliver den mere tydelig.
En ekspert tvivler dog på, at der var tale om en ildkugle. Læs hans bud på. hvad det så var - klik på linket herunder.
Læs også: Ekspert: - Det var næppe en ildkugle