Sat udenfor døren: - Jeg fik næsten avisen galt i halsen

Chris Veber fra Dit Guldborgsund er en del af konstitueringen i byrådet. Faktisk blev han slet ikke inviteret til forhandlingerne om den nye konstituering. Privatfoto

Chris Veber er langt fra tilfreds med, at Dit Guldborgsund ikke længere er en del af konstitueringen i Guldborgsund Kommunes byråd. Men det er ikke kun skidt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Chris Veber fra Dit Guldborgsund er langt fra tilfreds med, at byrådet i Guldborgsund nu har fået en ny konstituering, hvor Guldborgsundlisten, De Konservative og Moderaterne er kommet med bag borgmester Simon Hansen (S).

Flere partier - herunder Dit Guldborgsund - er dog ikke med i den nye konstituering.

Men at Dit Guldborgsund skulle være sprunget fra konstitueringen, som Folketidende skrev, mener Chris Veber er "meget lidt korrekt."

- Jeg fik næsten avisen galt i halsen. Jeg var ikke inviteret til nogen forhandlinger eller noget. Jeg blev i går (fredag, red.) oplyst om, at vi ikke skulle være en del af konstitueringen, men stå udenfor. Det var borgmesterens egne ord, at vi ikke kom med, siger Chris Veber.

Læs også: Partiskift bekymrede borgmester - nu har han sikret sig et bredere flertal

Er meget ærgerlig

Og at Dit Guldborgsund ikke længere er en del af konstitueringen, er Chris Veber "meget ærgerlig over:"

- Simon (Hansen, red.) er gået op i, at så mange som mulig blev inviteret med, og det samme gjorde John Brædder (G), da han var borgmester. Så det undrer mig, at man skaber en opposition, og at de ikke spørger os, når de ved, at Dit Guldborgsund meget gerne ville være med. Jeg er rigtig ærgerlig over, at man skaber en opposition uden grund, siger Chris Veber, der også mener, at han har overholdt sin del af konstituering.

Den nye konstituering

En konstitueringsaftale handler om, hvordan posterne i byrådet bliver fordelt, f.eks. posten som borgmester, som viceborgmestre og udvalgs-posterne.

I den nye konstituering er en række partier kommet til og nogle er omvendt ikke mere længere. 

Guldborgsundlisten, De Konservative, Liberal Alliance, Moderaterne, Venstre, Enhedslisten og SF er en del af konstitueringen. Mens Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dit Guldborgsund og Paw Hallandsen ikke er med.

Og der er også sket en udskiftning i de forskellige udvalg:

Økonomiudvalget: Formand: Simon Hansen (S). Næstformand: John Brædder (G) - det var tidligere René Christensen (M).

Erhvervs- og Udviklingsudvalget (nyt udvalg): Formand: John Brædder (G). Næstformand: Ditte Rust (V).

Socialudvalget: Formand: Britta Lange (S). Næstformand Bente Lerche-Thomsen (EL) - det var tidligere Katrine Folmann von Ahrentorff Christiansen (DF).

Landdistrikter-, Kultur- og Fritidsudvalget: Formand: Ole K. Larsen (V). Næstformand: Katrine Burmann (S).

Ældre- og Omsorgsudvalget: Formand: Johannes Kristensen (K) - det var tidligere Bob Richard Nielsen (DD). Næstformand: Kathrine Brønnes (S).

Beskæftigelsesudvalget (hed tidligere Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget): Formand: René Christensen (M). Næstformand: Peter Bring-Larsen (G) - det var tidligere Ditte Rust (V).

Teknik-, Klima- og Miljøudvalget: Formand: Jesper Blomberg (M) - det var tidligere Annemette Schønberg Johnsen (SF). Næstformand: Annemette Schønberg Johnsen (SF) - det var tidligere Stine Steffensen (DF).

Børne- og Skoleudvalget: Formand: Martin Lohse (G) - det var tidligere Jesper Blomberg (M). Næstformand: Louise Sparre Flørning (G) - det var tidligere Bente Lerche-Thomsen (EL).

- Vi havde fundet en løsning

Simon Hansen var bekymret for, at de 11 partier og den ene løsgænger betød, at der var for mange, der skulle blive enige.

"Min bekymring som borgmester var, at det flertal, der var tilbage, ikke ville være særligt betryggende. Vi kunne risikere at stå at bekrige hinanden," som borgmesteren sagde til Folketidende.

Læs også: Skuffet efter stor rokade: - De er nogle tøsedrenge

Men Chris Veber mener, at bekymringen er ubegrundet.

- Jeg tror, vi alle havde fundet en løsning. Vi der alle for det samme - at ville gøre det bedste for Guldborgsund, siger han.

Frygter centralisering

Nu er Dit Guldborgsund i opposition, men det betyder ifølge Chris Veber ikke, at listen bliver overflødig, omvendt mener Chris Veber, at de kan blive mere vigtige. Han mener, at René Christensen (M), Simon Hansen og John Brædder har bidraget til, at kommunen bliver mere og mere centraliseret, og han frygter, at den nye konstituering betyder, at "centraliseringen accelerer."

- Vi bliver en den stemme for dem, der ikke bliver hørt, og dem der sidder og frygter centraliseringen, siger Chris Veber fra Dit Guldborgsund.

Guldborgsundlisten, De Konservative, Liberal Alliance, Moderaterne, Venstre, Enhedslisten og SF er en del af konstitueringen. Mens Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dit Guldborgsund og Paw Hallandsen ikke er med.