Annonce
Guldborgsund

Skal spare millioner: Store ændringer på vej

Hovedbiblioteket i Nykøbing er det eneste af de nuværende biblioteker i Guldborgsund Kommune, som ifølge oplægget skal bevares i dets nuværende form. Arkivfoto: Claus Hansen
På tirsdag skal landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune tage stilling til forvaltningens forslag til en spareplan på to millioner kroner på kommunens biblioteker og Borgerservice.

GULDBORGSUND: Der er markante ændringer på vej på biblioteks- og borgerservice-området i Guldborgsund Kommune. Ikke mindst for de borgere, der ikke bor i Nykøbing.

Som et led i budgetaftalen for 2024 skal der spares to millioner kroner på området i 2024 og frem. Det er de besparelser, kommunens administration har kigget på, og som har ført til, at der er blevet udarbejdet et forslag til et helt nyt koncept for Bibliotek & Borgerservice i kommunen.

Konceptet er endnu ikke vedtaget. Det skal behandles i landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget på tirsdag, hvor det er sat på dagsordenen som en beslutningssag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvis konceptet vedtages i den form, det er fremlagt, er der som nævnt væsentlige ændringer på vej.

Der lægges op til, at den primære biblioteks-ekspedition i kommunen fremover skal foregå på Hovedbiblioteket i Nykøbing, hvor man fortsætter med samme betjening og samme åbningstider som i dag.

Lukker i den nuværende form

Bibliotekerne i Nørre Alslev, Stubbekøbing, Væggerløse, Sakskøbing og Nysted lukker i den nuværende form og omdannes i stedet til såkaldte bibliotekspunkter med "et mindre udvalg af materialer til inspiration og lån", hedder det i det nye koncept-forslag.

- Vi har en bunden opgave om at spare to millioner kroner, siger formanden for landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget, Ole K. Larsen (V).

Det vil stadig være muligt at aflevere og afhente bestilte bøger og lignende materiale på bibliotekspunkterne, og der vil også være udstillinger og mulighed for at læse en avis, bruge en borger-pc, printe eller kopiere, hvis man har behov for det.

Konceptet lægger op til, at der fremover kun vil være bibliotekspersonale til stede på bibliotekspunkterne fire timer om ugen - samt ved arrangementer og aktiviteter på stedet.

Det fremgår af konceptet fra forvaltningen, at den daglige drift af de nye bibliotekspunkter skal ske i samarbejde med frivillige, "der sørger for, at lokalerne fremstår imødekommende og inspirerende".

- Derfor er det vigtigt med et godt og tæt samarbejde, da det samtidig skal være med til at sikre, at lokalområderne tager ejerskab af deres lokale bibliotekspunkt, hedder det videre i konceptet, hvor Gedser Idræts- og Medborgerhus nævnes som et eksempel på et sted, hvor man allerede har en form for samarbejde, der minder om det, der foreslås i konceptet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Børnebiblioteker flyttes til skoler

Det nye koncept indebærer også, at børnebiblioteks-afdelingerne flytter til de lokale skoler ligesom det allerede er tilfældet i Væggerløse på Sydfalster Skole.

Lige præcis på Sydfalster vil konceptet, hvis det modtages i den foreslåede form, også betyde, at bibliotekets voksen-afdeling bliver flyttet fra Væggerløse til idræts- og medborgerhuset i Gedser, mens børnebiblioteket forbliver på Sydfalster Skole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vedtages ikke uden ændringer

Formanden for landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget, Ole K. Larsen (V), lægger dog allerede før udvalgsmødet op til, at konceptforslaget ikke bliver vedtaget uden ændringer.

- Det bliver ikke "en-til-en" i forhold til oplægget, for jeg har i hvert fald nogle indvendinger, og det er der måske også andre medlemmer af udvalget, der har. Jeg har blandt andet svært ved at se, hvad fordelen er ved at splitte det op i børnebiblioteker og voksenbiblioteker, siger han.

Læs hele Ole Larsens svar her

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremtidens Borgerservice

Da biblioteker og Borgerservice i dag mere eller mindre er smeltet sammen, kommer ændringerne også til at få betydning for Borgerservice.

Fremover bliver det ifølge koncept-oplægget sådan, at den fysiske ekspedition i Borgerservice primært kommer til at foregå på Hovedbiblioteket i Nykøbing.

Det vil ligesom i dag være sådan, at man skal bestille tid på forhånd. Der bliver dog også etableret en kvikskranke for borgere, der møder op uden tidsbestilling.

- For de borgere, som ikke har mulighed for at blive ekspederet i Nykøbing, kan borgeren bestille tid til betjening på et af de nye biblioteks- & borgerservicepunkter, skriver forvaltningen i koncept-oplægget.

I faktaboksen herunder kan du se, hvordan kommunens administration forestiller sig, at ændringerne vil blive ført ud i livet i de enkelte byer.

Du kan se hele sagsfremstillingen HER.

Du kan se hele koncept-oplægget HER.

Fremtidig biblioteksplacering

Helt konkret foreslår Guldborgsund Kommunes administration følgende placeringer for de nye bibliotekspunkter:

Stubbekøbing:

Biblioteks – og borgerservicepunkt etableres i hall’en samt ledigt lokale i Det Gamle Rådhus. Der etableres mulighed for, at borgeren kan logge sig ind i rådhuset i tidsrummet fra klokken 7 til 22. Der skal sikres tilgængelighed til bygningen for handicappede. 

Når bibliotekspunktet er bemandet med bibliotekspersonale og/eller frivillige, er der åben adgang for alle borgere. Bibliotekspunktet er betjent med bibliotekspersonale fire timer ugentligt. Herudover kommer arrangementer og aktiviteter. 

Børnebiblioteket flyttes til Stubbekøbing Skole efter nærmere dialog med skolen. Biblioteket betjenes med bibliotekspersonale to timer ugentligt. Herudover kommer arrangementer og aktiviteter. 

Borgerservice foregår mod tidsbestilling i mødelokale. Lokalhistorisk Arkiv forbliver i nuværende lokaler eller flyttes til foreningslokale på Det Gamle Rådhus.

Det hele skal efter planen ske i februar eller marts.

Nørre Alslev:

Biblioteks – og borgerservicepunkt etableres på 1. sal i Nørre Alslev Svømmehal. Bibliotekspunktet er betjent med bibliotekspersonale fire timer ugentligt. Herudover kommer arrangementer og aktiviteter. Punktet er åbent for alle borgere fra klokken 8 til 20, hvor også svømmehallen er åben og bemandet. 

Borgerservice foregår mod tidsbestilling i mødelokale. Børnebiblioteket flyttes til Nørre Alslev Skole efter nærmere dialog med skolen. Biblioteket betjenes med bibliotekspersonale to timer ugentligt. Herudover kommer arrangementer og aktiviteter.

Det hele skal efter planen ske i april eller maj.

Væggerløse:

Biblioteks – og borgerservicepunkt etableres på 1. sal i GIM (Gedser Idræts- og Medborgerhus, red.). Bibliotekspunktet er betjent med bibliotekspersonale fire timer ugentligt. Herudover kommer arrangementer og aktiviteter. Punktet er åbent for alle borgere fra klokken 5 til 22, hvor hele bygningen er åben. 

Borgerservice foregår mod tidsbestilling i mødelokale. Børnebiblioteket forbliver på skolen i Væggerløse for at fortsætte den gode udvikling i samarbejde med landsbyordningen. Biblioteket betjenes med bibliotekspersonale to timer ugentligt. Herudover kommer arrangementer og aktiviteter. 

Det hele skal efter planen ske i juni eller juli.

Sakskøbing:

Den nye placering af bibliotek og Borgerservice afventer dialog med ny hal og/eller projekt "Liv i Bymidter". Indtil en anden placering er fundet, bevares den nuværende, men den bemandede åbningstid ændres til fire timer én dag om ugen. Herudover kommer arrangementer og aktiviteter.

Nysted:

Den nye placering af bibliotek og Borgerservice afventer, om der i Nysted skabes et kulturhus i det gamle rådhus. Alternativt findes en placering ved et andet borgerknudepunkt. Indtil man har fundet ud af, hvor bibliotek og Borgerservice skal ligge fremover, bevares den nuværende placering, men den bemandede åbningstid ændres til fire timer én dag om ugen. Herudover kommer arrangementer og aktiviteter.

Kilde: Guldborgsund Kommune
  • Hovedbiblioteket i Nykøbing er det eneste af de nuværende biblioteker i Guldborgsund Kommune, som ifølge oplægget skal bevares i dets nuværende form. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Annonce
Annonce
Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Lokal nyt

Magtdemonstration i første kamp: Følg OL-kval her

Sport

René Holten Poulsen ser stærk ud: - Vinder semifinale ved OL-kval

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Falster

Lokal grevinde er død

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage