Ved LF-mesterkaberne i badminton den 11. december repræsenterede Mette og Jonas Buck SKB. Og det må siges at være stærke repræsentanter for klubben.
I damesingle U13 b-rækken blev Mette Buck nr. 2, og i herresingle U13 b-rækken blev Jonas Buck nr. 1.
Begge blev naturligvis behørigt hyldet ved ungdomsafdelingens juleafslutning den 16. december, hvor ca. 50 børn og voksne var mødet frem.
Der blev afviklet en forælder/barn-turnering, hvor alle vandt præmier sponseret af Møn Bolcher, og afsluttet efter et par hyggelige timer, med fællesspisning hos Lulle i cafeteriet.
Foto: Mette og Jonas Buck fra SKB som deltog i LF-mesterskaberne.