Smadret af stormfloden i oktober: Nu er der nyt om lokal havn
Hesnæs Havn skal genoprettes med flydebroer og mole, men der er ikke nogen tidsplan endnu. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Den smadrede havn i Hesnæs skal udbedres for 10 millioner kroner.
HESNÆS: Der ligger nu en plan for, hvordan havnen i Hesnæs skal udbedres efter stormfloden 20.-21. oktober i fjor.
Planen omfatter tre ting, der skal laves i havnen.
- Molen skal bygges op, og flydebroerne skal tilbage i vandet. Desuden skal havnebassinet renses op, siger Jannik Houmann.
Han er godsforvalter og dermed daglig leder af Det Classenske Fideicommis, som ejer havnen i Hesnæs.
Fideicommisets bestyrelse mødes i øvrigt i næste uge, og her skal man drøfte planen.
Vi laver tre ting ved havnen.
Jannik Houmann, godsforvalter
Ingen tidsplan
Prisen for denne renovering af havnen vil beløbe sig til cirka 10 millioner kroner, oplyser han også.
Men en tidsplan for reparationen af havnen kan han ikke give endnu.
Det er der flere grunde til.
- Vi skal jo først lige finde pengene, som han siger.
Men en ting er penge. Noget andet er de praktiske problemer ved at sætte et sådant anlægsarbejde i gang.
Det skyldes dels, at priserne på byggematerialer i øjeblikket er høje, dels at det i dag er svært at finde entreprenører til arbejdet.
- De er jo nede på Femern alle sammen, siger godsforvalteren.
Lukket i 2024
Hesnæs Havn vil efter stormfloden i oktober 2023 være lukket i hele året 2024, har Jannik Houmann tidligere meldt ud.
Lukningen betyder, at både havnen og cafeen på stedet i år vil gå glip af ret store indtægter fra lystsejlere.
Sidste sommer var der i gennemsnit 30-40 sejlbåde i Hesnæs Havn hver dag.
Og sejlerne lagde anslået et par millioner kroner i Hesnæs i løbet af året.
Seneste artikler
Nu gælder det de sidste to kategorier!
Nomineret: Restaurant Panino bedste spisested 2026
Femern henter ekspert ind efter cyberangreb
Nomineret: Café Bita bedste spisested 2026
Nomineret: Sukkertoppen Sakskøbing bedste spisested 2026
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde