Annonce
Storstrømsbroen

STORSTRØMSBROEN TRÆKKER ITALIENSK KÆMPE I MINUS

Byggeriet af den nye Storstrømsbro giver underskud for entreprenøren - det italienske firma Itinera. Arkivfoto: Jan Knudsen
Det italienske entreprenørselskab Itineras årsregnskab byder på et kæmpe underskud, og Storstrømsbroen får en stor del af skylden.

STORSTRØMMEN: Selv om det italienske entreprenørfirma Itinera udfører kæmpestore byggerier mange steder i verden, er det Storstrømsbroen, der fremhæves som noget af det første i selskabets nyligt offentliggjorte årsregnskab for 2021.

Byggeriet har nemlig udviklet sig til en kæmpe underskudsforretning, der koster Itinera dyrt.

Broen bygges af konsortiet Storstroem Bridge Joint Venture I/S (SBJV) - et konsortium, der oprindeligt bestod af tre nogenlunde ligeværdige partnere, men i dag domineres af Itinera, som ejer 99,99 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og som Folketidende fortalte 16. juli, kom SBJV ud af 2021 med et underskud på 553 millioner kroner.

Moderselskabet Itinera har meddelt, at det vil stille den nødvendige kapital til rådighed for SBJV, så byggeriet kan færdiggøres, og Itinera har da også allerede skudt 926 millioner kroner i SBJV for at sikre økonomien.

Men som Folketidende fortalte 5. juli, frygter Vejdirektoratet, at SBJV alligevel ender med at kaste håndklædet i ringen og opgive at færdiggøre byggeriet.

Derfor er det interessant at se på, hvor store Itineras økonomiske muskler er: Kan selskabet holde til også fremover at tabe mange penge på Storstrømsbroen?

Underskud på halv milliard

Trods de mange store aktiviteter rundt om i verden fylder Storstrømsbroen som sagt meget i regnskabet, hvor byggeriet får en stor del af skylden for, at 2021 gav Itinera-gruppen (som omfatter en hel stribe datterselskaber) et underskud på 70,4 millioner euro - cirka 524 millioner kroner.

Et tal, der skal ses i forhold til, at Itinera i 2020 fik et overskud på cirka 401 million kroner.

Itineras mange projekter

Itinera og gruppens datterselskaber er involveret i en lang række store byggerier.

I Italien omfatter det:

  • Design og byggeri af en jernbane mellem Cancello og Vitulano.
  • Byggeriet af en jernbaneforbindelse i Torino.
  • Design og færdiggørelse af en motorvejsforbindelse mellem Ospitaletto og Montichiari nær Brescia.
  • Design og færdiggørelse af en motorvej mellem Asti og Cuneo syd for Torino.

Uden for Italien er Itinera og datterselskaberne blandt andet i gang med følgende projekter:

  • Opførelsen af et indkøbscenter og en tunnel i De Forenede Arabiske Emirater.
  • Anlæggelsen af en motorvej i Kuwait.
  • Anlæggelsen af en motorvej og en omfartsvej ved Kukarest i Rumænien.
  • Byggeriet af hospitaler i Odense og Køge samt Storstrømsbroen i Danmark.
  • Opførelsen af en ny bro ved Skurunsund i Sverige.

I USA er datterselskabet Halmar i gang med følgende projekter:

  • Udvidelsen af Long Island Railway (LIRR) i New York.
  • Moderniseringen af et vejknudepunkt ved Kew Garden i New York.
  • Byggeriet af jernbanestationen Potomac Yard i Washington.
  • Byggeriet af motorvejen Van Wyck Expressway i New York.
Itineras årsregnskab for 2021

Itineras regnskab omtaler nogle lidt andre beløb end SBJV's årsregnskab, der altså som nævnt meldte om, at Storstrømsbroen gav et underskud på 553 millioner kroner.

Ifølge Itineras regnskab gav brobyggeriet således i 2021 "kun" et tab på cirka 482 millioner kroner.

SBJV modtog ganske vist omkring 211 millioner kroner i betaling i 2021, men det dækkede altså langt fra udgifterne.

Itinera-regnskabet forklarer, at 2021 blev præget af, at råvarer blev dyrere og fik længere leveringstider, ligesom covid-19 gav sygefravær, der har forsinket og fordyret flere byggerier.

Forhold, der har givet anledning til diskussioner med flere kunder om, hvem der skal afholde de udgifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bøvl med tegninger

I den forbindelse fremhæves Storstrømsbroen i årsregnskabet. Her står der, at forsinkelserne og de øgede omkostninger kun delvist blev dækket ind af forbehold i kontrakten med kunden - altså Vejdirektoratet.

Og coronaen gjorde det kun værre, at der også var problemer med design-processen - altså omsættelsen af arkitekternes visioner til noget, entreprenøren kan bygge efter. Her har Vejdirektoratet et eksternt ingeniørfirma til at regne alting igennem for eksempel for at vurdere, om armeringen i betonen er stærk nok - og det har udløst ekstraudgifter.

"Der er især opstået forsinkelser i godkendelsen af ​​arbejdstegninger på grund af forespørgsler fra kunden, som har genereret betydelige stigninger i de forventede mængder i forhold til, hvad der var forventet i løbet af budfasen: alt dette har skabt behovet for at gennemgå både de afsluttende budgetter, med vigtige yderligere omkostninger registreret i løbet af året, og byggepladsens interne ledelsesorganisation", står der (Folketidendes oversættelse), ligesom det bemærkes, at disse forhold drøftes med kunden.

Som tidligere omtalt i Folketidende kræver SBJV således en betydelig kompensation fra Vejdirektoratet, der har afvist kravet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dybtgående drøftelser

Ifølge regnskabet var Storstrømsbroen ved udgangen af 2021 44 procent færdig, men regnskabet bruger også ganske mange sider på at fortælle om de uenigheder, Itinera har med kunder rundt om i verden. Heriblandt Vejdirektoratet.

Om det står der, at selskabet i januar 2022 rejste et foreløbigt krav om kompensation for de ekstraordinære udgifter. Og at der er "dybtgående drøftelser i gang med både kunden og advokater" om kravene.

Selv om den uenighed altså endnu ikke er afklaret - det er ikke utænkeligt, det ender med en voldgiftssag - fremgår det af regnskabet, at Itinera har nedskrevet værdien af SBJV med 550 millioner kroner.

Der står også, at Itinera påtog sig at dække alle de tab, SBJV havde fået per 31. december 2021.

Til gengæld står der ikke et ord om, hvorvidt Itinera også vil gøre det, hvis tabene fortsætter.

I årsregnskabet fra SBJV stod der ellers, at Itinera har udstedt en erklæring om at sikre den nødvendige likviditet i 2022 og indtil projektets afslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Egenkapitalen

Dermed er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvor solidt et firma Itinera er.

Selv om Itinera altså kom ud af 2021 med et betydeligt underskud, har selskabet i 2021 nedbragt sin nettogæld (gæld minus likvider) fra 937 millioner kroner til 781 millioner kroner.

Det skyldes blandt andet, at selskabet - for at kunne bruge 469 millioner kroner på at øge sin ejerandel af selskabet Halmar fra 50 til 80 procent - rejste lidt over en milliard kroner ved at udstede aktier.

Men ikke desto mindre er egenkapitalen faldet fra 1,2 milliarder kroner til 843 millioner kroner.

  • Byggeriet af den nye Storstrømsbro giver underskud for entreprenøren - det italienske firma Itinera. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland