TILTALT FIK RABAT I SAG OM KOKAIN
Tiltalt fik rabat i sag om narko i Storstrøm Fængsel. Sagebehandlingstiden var hele to år. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Politi undlod at afhøre hovedvidne i sag fra Storstrøm Fængsel.
NORDFALSTER: En sagsbehandlingstid på over to år har ført til, at den tiltalte i en lille narkosag fra Storstrøm Fængsel har fået en betinget dom.
Det viste sig mandag, da Retten i Nykøbing afgjorde en sag fra 2020.
En 25-årig indsat stod til 60 dage mere bag tremmer. Men fordi sagen har trukket så længe ud, fik han i stedet en betinget dom på 40 dages fængsel.
Den tiltalte modtog sin dom.
Læs også: Påsat brand raserede ejendom
Tiltalte nægtede
Selve episoden, der kun handler om to gram kokain, fandt sted 20. juli 2020.
Den 25-årige stod ved en skranke i fængslets afdeling D og ventede på at få udleveret noget medicin.
Fire andre indsatte kom forbi efter at have været nede med skrald, og den 25-årige hilste på dem med hånden.
- Jeg så, at han (den 25-årige, red.) afleverede en lille pakke til en medindsat, sagde en fængselsfunktionær, som vidnede.
Modtageren af pakken måtte derefter åbne hænderne, og så fandt man pakken med kokain.
Den 25-årige nægtede i retten at have overdraget kokainen, og den medindsatte sagde, at han havde fundet pakken ved skraldespandene.
Lang tid gav rabat
Domsmandsretten var enige om, at den 25-årige havde givet den anden kokainen. Men straffen blev altså gjort betinget.
- Det skyldes sagsbehandlingstiden, sagde retten lige ud.
Under retsmødet kom det også frem, at politiet aldrig har afhørt fængselsfunktionæren om episoden.
Den 25-årige sidder stadig i Storstrøm Fængsel, hvor han afsoner en dom på godt fire års fængsel.
Det er ikke oplyst, hvad han sidder inde for, bortset fra noget med euforiserende stoffer.
Jeg så ham overdrage pakken.
Fængselsfunktionær i retten
Læs også: 15-årig overfaldet af fremmede
Læs også: Politibetjent overfaldet på diskotek
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde