Trygge Slot kom på top 10-listen

VIRKET Trygge Slot ved Virket, der for alvor så dagens lys i sommer, har imponeret mange med interesse for fortiden.

Også i Slots- og Kulturstyrelsen, der har sat fæstningsanlægget på sin hitliste over de største arkæologiske fund i år.

Sommerens udgravning af anlægget midt på Falster er simpelthen strøget ind på top 10.

Det er tredje år i træk, at Museum Lolland-Falster har en udgravning med på listen, og det er sket i alt fem gange siden 2013.

- Jeg er utrolig glad og stolt over den hæder, der er overgået Trygge Slot. Men det er også en imponerende fæstning, siger museumsinspektør og udgravningsleder Leif Plith Lauritsen.

Falsters Virke

I et par år har han og andre arkæologer ment, at Falsters Virke, som skribenten Saxo beskrev i 1100-tallet, lå lige her.

Hidtil har det været opfattelsen, at befæstningsanlægget var de forsvarsvolde, der er fundet i Hannenovskoven en kilometer fra Virket Sø.

- I 1158 skriver Saxo, at falstringerne søgte tilflugt på deres fælles forsvarsværk, fordi de kan blive udsat for et stort angreb fra venderne (nordtyske stammer, red.). Men voldene i skoven er alt for lave til, at de kan udgøre et effektivt forsvarsanlæg, siger Leif Plith Lauritsen.

Meget stort anlæg

Da Museum Lolland-Falster, i samarbejde med Aarhus Universitet, i sommer begyndte at grave ved søen, stod det klart, at Falsters Virke lå her.

Udgravningerne bekræftede, at den nordlige vold er skabt af mennesker. Det samme gælder noget, der kunne ligne et markskel, men som har været en midtervold.

Endelig har arkæologerne kunnet se, at den sydlige vold er blevet forstærket fem gange. Brandlag tyder på, at angreb som regel blev sat ind her.

Anlægget havde størrelsen til, at falstringerne kunne søge tilflugt dér med deres dyr og ejendom.

- Vi ved med sikkerhed, at Trygge Slot var et gigantisk forsvarsanlæg. Det har været over 500 meter langt og over 200 meter bredt. Voldene var fem-seks meter høje og forsynet med palisader, fortæller udgravningsleder Leif Plith Lauritsen.

Graver i 2021

Museet og universitetet arbejder på at kunne fortsætte udgravningerne i 2021.

- Sammen med DTU Space har vi foretaget georadarundersøgelser, som afslører mulige menneskeskabte konstruktioner under jordoverfladen. Dem vil vi gerne sætte skovlen i, siger Leif Plith Lauritsen.