Tyvene fik en lang næse, da deres bilnøgler blev stjålet
Ville snyde, men endte med selv at blive snydt. Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
Et diesel-tyveri endte ikke ligefrem som ønsket for to unge mænd fra lokal-området på Lolland.
Natten til mandag havde to mænd fra Lolland, en 24-årig mand fra Holeby og en 20-årig mand fra Stokkemarke, udset sig en gravemaskine, som stod på rastepladsen på Skovlinien tæt ved Mern på Sydsjælland, som de ville stjæle dieselolie fra.
Men deres foretagende endte slet, slet ikke som ønsket for de to mænd.
Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Klokken lidt i 2.00 endte de nemlig med at melde sig selv, da de ringede til politiet og fortalte, at de havde været ved at stjæle dieselolie, men endte med at opgive deres tyveri-forsøg.
For en ukendt mand havde forpurret duoens planer.
Han så, hvad de to var i gang med, og mens de havde fokus på gravemaskinen, tog han bilnøglerne til dieseltyvenes egen bil og kørte straks fra stedet derefter.
Derfor var de unge tyve strandet på stedet, og de to indså givetvis hurtigt, at der derfra ikke var andet at gøre end at ringe til politiet og tilstå.
Om de to tyve efterfølgende har fået deres bilnøgle tilbage, melder historien intet om ...
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde