Annonce
Guldborgsund

Udvalgsflertal har sagt ja til Vennerslund-lokalplan

Her er planen for Vennerslund Energipark. Rækken af røde prikker til venstre er vindmøller, mens de røde ringe til højre er solcelleanlæg. Foto: Anders Knudsen

Fire byrådsmedlemmer var for, mens én var imod.

VENNERSLUND Den planlagte Vennerslund Energipark er nu kommet over den første politiske forhindring.

Det skete mandag, da et flertal i udvalget for teknik, miljø og ejendommen i Guldborgsund Kommune sagde ja til et forslag til lokalplan for projektet.

Udvalget var, som det fremgår, ikke enige om at følge en indstilling fra direktionen i kommunen.

Fire medlemmer - René Fjeldsøe Sørensen og Peter Bring Larsen (G), Lis Magnussen (V) og Annemette Schønberg Johnsen (SF) - støttede forslaget.

Til gengæld stemte Ole Bronné Sørensen (S) imod.

Politisk gyser i vente

Lokalplanforslaget skal derefter videre til økonomiudvalget, hvor det nok også bliver vedtaget.

Endelig skal byrådet tage endelig stilling, og her venter en gyser.

Da byrådet 28. maj i år stemte om at sende forslaget i offentlig høring, så skete det nemlig med et snævert flertal.

16 af rådets medlemmer - Guldborgsundlisten, Venstre og SF - stemte for.

13 medlemmer - Dansk Folkeparti, Enhedslisten, et medlem af Guldborgsundlisten og Socialdemokratiet - stemte imod.

Siden har et medlem af Venstre, nemlig Mette Møller, bebudet, at hun stemmer imod energiplanen for Vennerslund.

Så lige nu tegner det til 15 stemmer for planen og 14 stemmer imod.

Vennerslund Energipark skal efter planen bestå af seks vindmøller, der er 150 meter høje, og et solcelleanlæg på 52 hektarer.
Anlæggene vil ifølge det oplyste kunne producere 140.000 Mvh om året. Det svarer til forbruget af energi i 35.000 husstande.
Ifølge planen kan anlægget reducere udledningen af C02 med 27.000 tons om året, hvilket svarer til fem procent af kommunens samlede CO2-udledning.
Samtidig kan kommunens produktion af vedvarende energi hæves fra 14 til 30 procent, fremgår det af planen for Vennerslund Energipark.
I planen ligger også, at der skal opstilles ladestandere ved Sydmotorvejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flerårig proces

Planen om Vennerslund Energipark, der er fostret af godsejer Kim Brockenhuus-Schack, har været undervejs i flere år.

18. juni 2018 blev processen omkring lokalplan - og tilhørende kommuneplantillæg - sat i gang i det tekniske udvalg.

18. august samme år satte byrådet planlægningen i gang, og den blev afsluttet for et par uger siden og overgik til det politiske niveau i kommunen.

Der har været meget stor interesse for at deltage i høringen om projektet, som har mange modstandere og færre tilhængere.

I alt er der indkommet 1.931 høringssvar. 1.524 er negative, 396 er positive, mens kun 11 er neutrale.

De negative reaktioner skyldes to indsamlinger af underskrifter, som dels 1.103, dels 248 borgere skrev under på.

Der har også været en indsamling af underskrifter fra folk, der er positive overfor planen.

280 skrev under.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange bemærkninger

Foruden borgerne har der også været svar fra en del institutioner.

Disse er blandt andet Miljø- og Erhvervsstyrelsen, Energinet, Vejdirektoratet og Lolland-Falsters Stift.

Sidstnævnte er blevet hørt, fordi den nordligste af de seks vindmøller ligger tæt på Stadager Kirke.

Bemærkningerne har medført, at kommunen har indhentet flere kommentarer fra disse parter og derefter har lavet en supplerende redegørelse.

  • Her er planen for Vennerslund Energipark. Rækken af røde prikker til venstre er vindmøller, mens de røde ringe til højre er solcelleanlæg. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen