Utilfredsheden ulmer blandt plejepersonale: Kari har sagt op - Linda forventer opsigelse
Kari Nagel (til venstre) og Linda Larsen er ansat i henholdsvis hjemmeplejen i Sakskøbing og på plejecentret Bakkehuset i Nykøbing. Kari Nagel har allerede sagt op i protest mod kommunens nye vagtplaner, og Linda Larsen hælder til at sige nej tak til kommunens tilbud - og dermed få en fyreseddel. Privatfoto. Billedcollage: Jakob Poulsen
.
Folketidende har talt med to af de medarbejdere i Guldborgsund Kommunes plejesektor, som er blevet bedt om at overgå til blandede dag- og aftenvagter. Det har de ikke lyst til.
Som Folketidende de seneste dage har beskrevet, ulmer utilfredsheden blandt plejepersonalet i Guldborgsund Kommune, efter at kommunen har meddelt medarbejderne, at de pr. 1. november ikke længere kun kan arbejde i faste dag- eller aftenvagter, som nogle har gjort i mange år.
I stedet skal de have "blandede" vagter, som indebærer, at man skal arbejde i både dag- og aftenvagter.
Medarbejderne har fået frist til på fredag, 4. april, til at melde tilbage til kommunen, om de er interesseret i det. De, der siger nej tak, vil blive sagt op, oplyser kommunen.
Det er der mange medarbejdere, der er utilfredse med, hvis man skal tro kommentarerne på Folketidendes facebookside samt udmeldinger fra Bodil Marker, der er formand for fagforeningen FOA Guldborgsund, hvor mange af medarbejderne er organiseret.
Men utilfredsheden kommer ikke kun til udtryk i ord. Kari Nagel, der har været ansat i den kommunale hjemmepleje i 18 år og i dag er tilknyttet hjemmeplejen i Sakskøbing, har sagt op i protest mod kommunens planer og måden, de blev præsenteret for medarbejderne på.
- Jeg er så vred
- Jeg er så vred. Jeg bliver 66 år til maj. Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ville arbejde, til jeg fylder 67 og derefter gå ned i tid. Men det har de så ødelagt.
- Jeg har været aftenvagt i 18 år, og i den tid har jeg aldrig haft en dagvagt. Vi har fået nogle goder som aftenvagter - blandt andet fastholdelsestillæg - for at forsøde tilværelsen lidt, fordi vi ofte arbejder på helligdage og nogle gange ikke kan deltage i eksempelvis børnebørns fødselsdage, fordi vi er på arbejde.
- Men hvis jeg skal i dagvagt, får jeg ikke tillæg - så jeg går ned i løn, siger Kari Nagel.
Men hendes utilfredshed skyldes også den måde, sagen er blevet håndteret på fra kommunens side.
- De trækker noget ned over mit hoved, som jeg slet ikke har været med til at bestemme. Og jeg kender ingen, der vil det her. Det er forfærdeligt. Der bliver sygemeldinger, og det går ud over vores borgere. De kommer til at få rigtig mange forskellige plejere, spår Kari Nagel og tilføjer:
- Jeg elsker mit job og mine borgere, og jeg elsker også min leder - det er jo ikke hendes skyld. Det er simpelthen, fordi kommunen vil trække noget ned over mit hoved, jeg ikke har været med til at bestemme, og som jeg ikke kan få klart svar på, hvad indebærer.
- I starten sagde de, at det kun var to dage om måneden, vi skulle i dagvagt. Så blev det lavet om til fire og seks, og nu er der nogen, der har fortalt, at det godt kan blive 40-50 procent. Ingen ved noget, og når ingen ved noget, så vil jeg ikke skrive under, siger Kari Nagel.
- Bange for, om jeg kan holde til det
Også Linda Larsen, der arbejder som social- og sundhedshjælper på plejecentret Bakkehuset i Nykøbing, overvejer kraftigt at sige nej tak til kommunen, selvom hun er meget glad for sit arbejde.
- Jeg er simpelthen bange for, om jeg kan holde til det. Jeg er aftenvagt, og det har jeg været i mange år. Jeg møder klokken 15 og giver alt, hvad jeg har, i de otte timer, jeg er på vagt. Og så er jeg hjemme omkring midnat og går i seng.
- Hvis jeg pludselig skal i dagvagt, så vil jeg stadig yde alt, hvad jeg kan for mine borgeres skyld. Men hvis jeg så går hjem bagefter og sover i seks timer, så er jeg vågen om natten. Det tager mig dage at omstille mig.
- Jeg var igennem en operation for knap to år siden, hvor jeg efterfølgende fik kemo, og det har gjort, at jeg ikke kan holde til det samme, som jeg kunne før. Hvis jeg presser min krop for meget, bliver jeg simpelthen syg, og det vil jeg ikke, forklarer Linda Larsen.
Hun mener, ligesom Kari Nagel, ikke, at medarbejderne er blevet informeret godt nok.
- Der er ikke nogen, der kan fortælle os, hvad det er, vi skriver under på, fordi det er gået så stærkt. Så får vi en sammenfatning fra Marianne Søgaard (centerchef, red.) om, at aftalerne for de enkelte ligger hos gruppelederne. Men gruppelederne har jo ikke haft tid til sætte sig ned med medarbejderne og tale om, hvordan det her skal forløbe, og det giver usikkerhed, siger Linda Larsen.
- Og har jeg lyst til at have en arbejdsgiver, der behandler sine medarbejdere på den måde? Jeg synes, det er så respektløst. De er simpelthen nødt til at være mere klare i spyttet om, hvad det her handler om, før de kan forvente, at man skriver under, tilføjer hun.
